Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

De tørre tal: Her er Østjyllands huspriser steget mest

Af anders@sommersangdigital.dk

Den jyske hovedstad er fortsat i en klasse for sig

 

Aarhus er i bedste ‘gazelle på savannen’-stil stukket fuldstændig af fra sine østjyske naboer. Udbudskvadratmeterpriserne på husene i den jyske hovedstad er nemlig på et år steget med mere end 3.000 kroner. Det viser tal fra Boliga.dk.

“Priserne på særligt lejligheder er steget pænt over de seneste fire år i Aarhus, men udviklingen har været mere afdæmpet end i København, og er aftaget noget over de seneste par år,” siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Signe Roed-Frederiksen.

 

“Der er dog fortsat væsentligt flere kvadratmeter at få for pengene, hvis man skifter sin lejlighed i Aarhus ud med et hus i en af nabokommunerne.”

Et stykke efter Aarhus kommer Skanderborg og Favrskov luntende. Dermed tegner kommunerne, der dækker byer som Ry, Galten og Hørning og Hinnerup, Hadsten og Hammel, sig for de næsthøjeste prisstigninger i området.

 

Kvadratmeterpriser

Kvadratmeterpris for villa/rækkehuse hhv. 30. januar 2018 og i parentes 2017

  • Aarhus 25.672 (22.512)
  • Skanderborg 17.562 (16.587)
  • Favrskov 12.549 (11.676)
  • Odder 12.838 (12.322)
  • Horsens 13.879 (13.429)
  • Silkeborg 15.120 (14.774)
  • Norddjurs 7.937 (7.625)
  • Syddjurs 12.177 (11.934)

Kilde: Boliga.dk

 

Liggetiden falder

I Skanderborg kan hussælgerne ikke bare glæde sig over, at kvadratmeterne er udbudt til salg for næsten 1.000 kroner mere end sidste år. Kommunen har også taget et af Østjyllands største liggetids-fald.

I slutningen af januar sidste år havde villaerne og rækkehusene således en gennemsnitlig liggetid på 215 dage, mens denne nu hedder 192 dage.

Det største spring er dog sket i det østjyskes billigste distrikt, Norddjurs. Mens husene på denne tid sidste år havde en gennemsnitlig liggetid på 467 dage, er der i år høvlet cirka en måned af.

 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.