Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mistænkt for groft overfald: Østjyllands Politi efterlyste 23-årig mand

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Opdatering: Østjyllands Politi har nu anholdt den 23-årige, der i dag meldte sig selv. Derfor har vi fjernet billedet af ham samt hans navn fra artiklen.

Politiet efterlyser nu en 23-årig mand, der er mistænkt i en sag om et groft overfald begået på Banegårdspladsen i Aarhus 16. juni.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

I forbindelse med overfaldet på Banegårdspladsen blev en 22-årig mand stukket med en skarp genstand.

Han modtog efterfølgende behandling for sine skader, men blev siden meldt uden for livsfare. 

Politiet fik tidligt i efterforskningen en mistanke til manden, som siden har været søgt og forsøgt kontaktet. Men da det endnu ikke er lykkedes at finde frem til ham, efterlyser Østjyllands Politi ham nu med navn og billede i offentligheden. 

”Vi har efterforsket sagen, siden vi fik anmeldelsen den 16. juni, og vi har foretaget en række afhøringer og undersøgelser.

Vi er fortsat i gang med efterforskningen, og det er endnu for tidligt at sige noget om motiv og det præcise hændelsesforløb.

Nu vil vi rigtig gerne have fat i den 23-årige og høre hans forklaring, og vi håber, at nogen har oplysninger, der kan lede os frem til ham,” lyder det fra vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard. 

Af hensyn til efterforskningen i sagen ønsker Østjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere detaljer om sagen. 

Har du oplysninger om, hvor manden befinder sig, så kontakt politiet på tlf. 114

Del artikel

Andre læser også