Må man køre ud?: Østjyllands Politi kommer med ny melding

Vejrliget og situationen på de østjyske veje betyder, at Østjyllands Politi ikke længere fraråder unødig udkørsel i politikredsen.
Meldingen er, at de større veje nu er ryddet, og at der ikke længere er store trafikale udfordringer.
Det fremgår af en pressemeddelelse, som er sendt ud her til eftermiddag.
Der vil dog stadig være boligveje og mindre veje på landet, der endnu ikke er ryddet, og hvor man risikerer at sidde fast.
“Kommunerne er stadig i fuld gang med snerydningsarbejdet.
Kør efter forholdene og hold fortsat øje med trafikinfo.dk og myndighedernes anbefalinger,” lyder opfordringen fra Østjyllands Politi.
Myndighederne er fortsat samlet i Den Lokale Beredskabsstab, hvor man følger udviklingen i vejret og på vejene.
Læs også: Snekaos fortsætter: DMI udvider og ændrer varsel for Aarhus Letbanen og bybusserne i Aarhus er fortsat lammet af snevejret – der er endnu ingen klare meldinger om, hvornår den kollektive trafik genoptages.
Læs også: Snekaos: Alle bybusser i Aarhus aflyst Du kan følge med på Midttrafik.dk, som nu er oppe at køre igen efter nedbruddet tidligere i dag.