Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter skyderi i Field’s: Østjyllands Politi øger opmærksomheden

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Østjyllands Politi øger opmærksomheden omkring kommende arrangementer i Aarhus.

Det sker efter gårsdagens skyderi i shoppingcenteret Field’s på Amager, hvor tre blev dræbt og fire blev indlagt på hospitalet.

“Vi kigger ind i alle kommende arrangementer, og om vi skal være ekstra til stede eller ændre noget. Det kan være festivaler, byfester, sejlsport-EM, siger politiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen til TV 2 Østjylland.

Aarhus er til og med søndag vært for EM i sejlsport, og på lørdag starter Aarhus Jazz Festival, som indtil søndag d. 17. juli byder på bl.a. koncerter rundt om i byen.

Og det er altså i forbindelse med events som disse, politiet overvejer at være ekstra talstærkt til stede.

Østjyllands Politi har i forvejen oprettet visitationszoner flere steder i Aarhus, hvor politiet er ekstra synlige, fordi man mistænker, at en bandekonflikt kan være under opsejling.

I dialog med hele landet

På et pressemøde søndag aften fortalte chefpolitiinspektør Søren Thomassen, at Københavns Politi er i dialog med politiet i hele landet.

En 22-årig etnisk dansk mand blev anholdt efter skyderiet søndag. Han sigtes for manddrab og vil i dag – mandag – blive fremstillet i grundlovsforhør.

Politiets foreløbige efterforskning tyder på, at den formodede gerningsmand handlede alene.

Tre personer blev dræbt i forbindelse med skyderiet i Field’s, hvor yderligere fire blev såret af skud og kørt på hospitalet. I skrivende stund er én af de fire fortsat i kritisk tilstand.

Mulighed for at søge hjælp

Der er oprettet hjælpelinjer til folk, der er påvirket af de tragiske hændelser i Field’s.

Du kan fx ringe til Røde Kors‘ hjælpelinje på tlf. 3529 9660 frem til kl. 15, hvis du oplever følgende:

– stor bekymring i forhold til situationen
– at du tænker meget over det, der er sket
– at du har svært ved at koncentrere dig
– at du har svært ved at sove
– at du føler dig nedtrykt
– at du gerne vil have en at tale med om dine tanker og bekymringer

Også Børns Vilkår sidder klar ved telefonerne på 116 111 for alle de børn og unge, der er bange og har brug for at tale om, hvad der er sket.

Organisationen har i øvrigt oplistet en række gode råd til, hvordan du taler med dine børn om hændelsen i Field’s.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien