Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Østjysk fødevareekspertise markedsføres internationalt

Af anders@sommersangdigital.dk

33 procent af Danmarks samlede eksport på fødevareområdet produceres i Business Region Aarhus. I det østjyske område er den højeste koncentration af såkaldt fødevarerelateret viden i Europa. Derfor sætter de 12 østjyske kommuner i samarbejde med erhvervsliv og forsknings-, uddannelses- og videnmiljøer gang i markedsføring, som skal styrke de østjyske fødevareproducenters muligheder for at tiltrække flere investorer, samarbejdspartnere og arbejdskraft til Østjylland.

 

Flere arbejdspladser og nye kunder

”Internationalt skal de rette vide, at vi har nogle helt særlige styrker på fødevareområdet. Vi skal bane vejen for væsentlige internationale samarbejder og nye kunder til vores produkter. Derfor går vi i gang med markedsføringen. Formålet er blandt andet at skabe flere arbejdspladser inden for Business Region Aarhus og at udnytte vores styrker inden for fødevareområdet optimalt,” siger Peter Sørensen, medlem af den politiske ledelse i Business Region Aarhus og borgmester i Horsens Kommune.

 

Topmøde i Aarhus

Fortællingen og markedsføringen om østjyske styrker på fødevareområdet lanceres på det årlige topmøde IFAMA medio juni i Aarhus, hvor 500 erhvervsfolk, forskere og studerende inden for fødevareområdet globalt mødes for at dele viden og diskutere de nyeste tendenser på fødevareområdet.

 

”Marel vil bruge fortællingen og markedsføringsmaterialet til at vise bestyrelse og samarbejdspartnere i øvrigt i udlandet, at fødevare ekspertisen i Business Region Aarhus består af stærke virksomheder, uddannelses- og forskningsmiljøer, der er attraktive at samarbejde med. Den fælles fortælling gør det nemmere at vise andre, hvad vi er en del af”, siger Jesper Hjortshøj – Manager Strategy and Portfolio for Global Innovation i Marel, der erleverandør af avanceret udstyr, systemer og serviceydelser til forarbejdning af fjerkræ, fisk og kød globalt.

 

Både fødevarevirksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, Invest in Denmark m.fl. vil anvende markedsføringsmaterialet, når historien om mulighederne for investorer, samarbejdspartnere og talent på fødevareområdet i Business Region Aarhus skal fortælles. Fortællingen om fødevareområdet kan læses på Business Region Aarhus’ hjemmeside.

 

Østjyske fødevarer til Folkemøde

Når de 12 østjyske kommuner i Business Region Aarhus tager til Folkemøde på Bornholm for at holde fast i dagsordenen om 3 spor på motorvej E45, så er det også et udstillingsvindue for østjyske produkter og særlige styrkepositioner. Derfor vil der i løbet af folkemødet være smagsprøver på håndbrygget øl og saft fra Ebeltoft Gårdbryggeri, tangpesto fra Nordisk Tang i Grenaa, kaffe fra Farm Mountain i Randers og økologisk krystal- og humleost fra Them Andelsmejeri.

 

Fakta om fødevarer i Business Region Aarhus

  • Danmark er verdens tredje største fødevareklynge, og 33 procent af Danmarks samlede eksport på fødevareområdet produceres i Business Region Aarhus.
  • I Business Region Aarhus findes Europas højeste koncentration af ekspertise om fødevareværdikæder inden for en times kørsel.
  • I Business Region Aarhus ligger Agro Food Park; 75 virksomheder og 1.000 vidensmedarbejdere udgør et pulserende videnmiljø, der har fokus på innovative løsninger på fødevareområdet.

 

Del artikel

Andre læser også