Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Hils på grislingerne: Østjysk gård inviterer til gratis Sofari

Af Jonathan Sten Drivsholm

Trænger familien til at komme ud af byen, trække lidt frisk luft og få jord under skoene?

Så kan I tage på hyggelig Sofari allerede på søndag 18. maj kl. 10.00–14.00.

Her inviterer udvalgte gårde til en hyggelig dag med glade økologiske grise, friske marker og oplevelser i børnehøjde.

Her i Østjylland skal du sætte kursen mod Brusgård, der ligger lige sydøst for Randers.

Hvorfor Sofari?

Sofari er et landsdækkende initiativ, hvor økologiske griseproducenter inviterer danskerne helt tæt på grisenes hverdag.

Der er gratis entré til de udvalgte gårde såvel som alle dagens aktiviteter – så mød endelig bare op!

Læs mere om Sofari på Brusgaard her

Krølle på halen og trynen i jorden

På Brusgård bor søer, pattegrise og slagtegrise ude på marken året rundt. Her er ingen stalde – kun frisk luft, mudderhuller og masser af plads til at rode og lege.

Det er griseliv på grisens præmisser, og det er lige præcis dét, Sofari handler om; at vise, hvordan de økologiske grise lever med plads til at udfolde deres naturlige adfærd.

Hils på grislingerne: Østjysk gård inviterer til gratis Sofari

“Det er dyrevelfærd på 1. klasse, og vores elever går højt op i at passe grisene,” siger Anne Mette Øster Særkjær, underviser på FGU Østjylland, der driver gården sammen med sine elever.

Mød dyrene – og dem der passer dem

Brusgård er ikke bare et landbrug – det er også en læringsplads for unge på FGU-uddannelsen. Her arbejder eleverne praktisk med dyr, landbrug og økologi, mens de afklarer deres fremtidige uddannelsesvalg.

Søndag inviteres østjyderne til at møde de økologiske grise under åben himmel og opleve dyrevelfærd, økologi og uddannelse i praksis.

Til Sofari kan I bl.a:

  • komme på rundvisning og høre om økologisk griseproduktion
  • også møde får, kødkvæg, heste, et æsel og to nysgerrige katte
  • høre om FGU og arbejdet med dyr
  • deltage i Sofari-quizzen og vinde øko-grisekød for 500 kr.

Der er også aktiviteter for både børn og voksne.  

Hvad: Kom tæt på det økologiske griseliv
Hvor: Brusgårdsvej 17, 8960 Randers SØ
Hvornår: Søndag 18. maj kl. 10:00-14:00 

Læs mere om Sofari på Brusgaard lige her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag