Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tager stort skridt: Østjysk hotel bliver en del af international kæde

Hotel Fuglsøcentret tager et vigtigt skridt i hotellets fortsatte udvikling og bliver fra 2026 en del af Best Western.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

For både faste og nye gæster betyder samarbejdet, at de fortsat kan se frem til den samme høje kvalitet og det nære værtskab, som kendetegner Hotel Fuglsøcentret, nu styrket af et fællesskab med Best Western.

Styrker brandet

Adm. dir. for Hotel Fuglsøcentret, Peter Van Den Brinks, siger:

”Markedet for hoteller i Danmark er præget af stigende kædedannelse og skærpet konkurrence. Derfor har vi ønsket at styrke vores brand gennem et internationalt samarbejde med andre hoteller.”

Han tilføjer:

”Best Western giver os optimale rammer for at koncentrere os om det, vi er bedst til og brænder for.

Nemlig at skabe de gode rammer for store fester, for naturentusiaster og for vores mange koncerter, hvor vi sætter stor pris på både lokale gæster og besøgende langvejs fra.”

Forbliver privatejet

Også hos Best Western Hotels er begejstringen stor. Andreas Gottlieb, Chief Growth Officer, udtaler:

”Det er netop hoteller som Hotel Fuglsøcentret, vi brænder for at byde velkommen i kæden.

Et unikt hotel med direkte adgang til det særlige landskab i Mols Bjerge og samtidig en markant aktør i Østjyllands koncert- og kulturliv.”

Hotel Fuglsøcentret forbliver privatejet af Lauge Dehn Holding, og både de familiære rammer og det eksisterende, erfarne personale fastholdes.

Implementeringen af samarbejdet med Best Western forventes at finde sted i løbet af de første tre måneder af 2026.

Best Western Hotels

BWH Hotels er en global hotelorganisation bestående af tre hotelgrupper: Best Western Hotels & Resorts, WorldHotels og SureStay Hotel Group.

Samlet omfatter organisationen mere end 4.300 hoteller i over 100 lande. I Skandinavien repræsenterer BWH Hotels 191 hoteller fordelt på mere end 100 destinationer.

Gruppen tilbyder i alt 18 varemærker på tværs af segmenter fra budget til premium og er den største uafhængige hotelgruppe i Skandinavien, hvor hotellerne ejes og drives af lokale entreprenører.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.