Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter optagelse i Hall of Fame: OL-medaljevinder hyldes på Aarhus Rådhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Lars Møller
Foto: Lars Møller

I dag, tirsdag den 1. februar, klokken 15 bliver tidligere OL-medaljevinder Sara Slott Pedersen hyldet på rådhuset i Aarhus, og alle er velkomne til at deltage.

Det sker efter, at den tidligere 400 meter hækkeløber for nylig blev optaget i sportens Hall of Fame som den kun tredje aarhusianer nogensinde.

“Det er fantastisk, at Sara Slott Petersen modtager dansk idræts største anerkendelse. Hun er en helt igennem fremragende ambassadør for Aarhus og for det aarhusianske foreningsliv og eliteidrætten.

Sara Slott Petersen er en eneståede atlet, der med base i Aarhus har indtaget den internationale scene. Jeg ser frem til at hylde hende,” lyder det fra rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (B), i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.

Det var i forbindelse med DR-programmet ‘Sport 2021’, at Sara Slott Pedersen blev afsløret som det nyeste medlem i sportens Hall of Fame, der historiens bedste danske atleter.

Helt uden for rækkevidde

Sara Slott Pedersen begyndte at løbe hækkeløb i Aarhus, da hun var 13 år gammel. Siden har hun vundet guld ved DM hele 25 gange og ved EM i 2015, men OL-sølvmedaljen ved OL i Rio de Janeiro i 2016 står tilbage som hendes største resultat.

Til dato er hun den eneste kvindelige danske atlet, der har vundet en OL-medalje i en løbedisciplin.

Sidste sommer, efter hun havde deltaget ved sit tredje OL og båret den danske fane ved åbningsceremonien i Tokyo, indstillede 34-årige Slott Pedersen sin karriere. Hun ser optagelsen i Hall of Fame som et stort skulderklap.

”Jeg havde ikke turdet håbe på at få sådan en stor hæder og anerkendelse. Jeg troede, at Sportens Hall of Fame var helt uden for rækkevidde, for jeg dyrkede en idrætsdisciplin, hvor det ikke var muligt at skovle en masse medaljer ind.

Derfor ser jeg også den her hæder som en anerkendelse af min vej mod toppen, og min måde gribe tingene an på,” sagde Sara Slott Petersen for nylig om optagelsen ifølge Ritzau.

Udover Sara Slott Pedersen er tidligere badmintonspiller Camilla Martin og tidligere cykelrytter Niels Fredborg de eneste aarhusianere, der er optaget i sportens Hall of Fame.

Hvad: Hyldest af tidligere atlet Sara Slott Pedersen
Hvor: Aarhus Rådhus
Hvornår: I dag, tirsdag den 1. februar, klokken 15.00

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.