Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I de hyggeligste omgivelser: Oplev kendte musikere under åben himmel i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm

Der findes næsten ikke noget mere sommerligt end koncerter under åben himmel.

Og når de tilmed foregår i så hyggelige omgivelser, som det er tilfældet med De Grimmeste Aftner, er der altså ikke et øje tørt.

Nu vender det populære sommer-event heldigvis snart tilbage med stærke navne på programmet.

Fredag den 30. juni kan du glæde dig til at opleve både de lokale legender fra Bogfinkevej (i semi-akustisk setup) og den kendte hitmager Shaka Loveless.

Stand-up, quiz og fede præmier

De Grimmeste Aftner byder på nærværende koncertoplevelser i de skønneste omgivelser lige udenfor Aarhus C.

I de hyggeligste omgivelser: Oplev kendte musikere under åben himmel i Aarhus
Foto: Mikkel Berg Pedersen // GrimFest

Det hyggelige event foregår i Grimhøjgaards have, hvor publikum kan slænge sig i græsset, mens musikken spiller – og få en forsmag på festivalen GrimFest, der indtager haven fra 3. til 5. august.

Du behøver ikke at have spist hjemmefra, for når pladsen åbner kl. 17.00, gør stedets foodcourt og bar det samme.

Inden koncerterne er der opvarmning med fede præmier i form af “Grim 2023 Quiz”, som starter kl. 17.45.

Derefter leverer komiker Henrik Danielsen, der sidste år nåede helt til finalen ved DM i stand-up, svedige jokes fra scenen.

Aftenens program:
17.00: Plads, foodcourt og bar åbner
17.45: Quiz og stand-up
19.00: Bogfinkevej
20.00: Pause og underholdning
21.00: Shaka Loveless

Der er altså lagt op til en ekstremt underholdende og vidunderligt hyggelig aften i Grimhøjgaards have.

Transportmuligheder og parkeringsforhold er ingen undskyldning for at blive hjemme – til både biler og cykler er der gratis parkering ved pladsen, og ellers kan man tage 4A’eren derud.

Mad og drikkevarer må ikke medbringes, men det må tæpper og festivalstole til gengæld hellere end gerne.

Billetter kan købes for 250 kroner stykket, mens unge i alderen til 10 til 15 år får entré for bare 145 kroner. Børn under 10 år har gratis adgang.

Du kan læse mere om De Grimmeste Aftner og købe billetter lige her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien