Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Billetterne blev revet væk: Nu vender populær kultur-festival tilbage til Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm

Der var rift om pladserne, da Clement Kjersgaard lancerede en ny kulturfestival i Aarhus i starten af året.

Faktisk endte premieren med at blive fuldstændig udsolgt, men nu er der heldigvis godt nyt til alle, der ikke nåede at få billet.

‘Oplev Kulturen’ vender nemlig til Aarhus med en ny udgave, hvor du kan opleve seks store samtaler.

Denne gang er scenen større og programmet forlænget med halvanden time, når endagsfestivalen for første gang indtager Hermans i Tivoli Friheden.

Det sker lørdag 25. januar 2025.

Oplev Gråbøl og Faber m.fl.

Ligesom til premieren er der tale om en række dybdegående samtaler, hvor gæsterne fortæller om deres arbejde.

De vil bl.a. komme ind på deres inspirationskilder, fag og syn på landet, tiden og verden.

Billetterne blev revet væk: Nu vender populær kultur-festival tilbage til Aarhus

Denne gang er det Sofie Gråbøl, Philip Faber, Frank Erichsen (Bonderøven), Bo Lidegaard, Annika Aakjær og Allan Olsen, der træder op på scenen og fortæller på livet løs.

Dagens vært og programansvarlige er Clement Behrendt Kjersgaard, der lancerede Oplev Kulturen i starten af 2024 og over årene har været initiativtager til et væld af arrangementer.

Før han blev landskendt som tv-vært, bog- og bladudgiver tog han sin studentereksamen fra Hong Kong og sin første universitetsuddannelse (Filosofi, Politik og Økonomi) på Universitetet i Oxford.

Endnu tidligere indledte han sin mediekarriere i lokalradiomiljøet her i Aarhus.

Hvad: Kulturfestivalen ‘Oplev Kulturen’
Hvor: Hermans i Tivoli Friheden
Hvornår: Lørdag 25. januar 2025

Du finder billetsalget og yderligere information om Oplev Kulturen lige her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien