Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Van(d)vittig festival: Oplev spektakulære stunts og vilde maveplaskere på Aarhus Ø

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Aarhus Watersport Complex
Foto: Aarhus Watersport Complex

Der er en vild dag i vente lørdag på Aarhus Ø.

Her bliver årets Waterfest nemlig afholdt, så du kan godt glæde dig til et væld af magiske øjeblikke.

“Waterfest er ikke bare en vandfestival, men ydermere et fælleskab og en bevægelse. Missionen er at bruge god stemning og spektakulære vand-stunts til at skabe opmærksomhed på havets udfordringer skabt af mennesket verden over,” lyder beskrivelsen af eventet fra arrangøren Aarhus Watersports Complex.

Van(d)vittig festival: Oplev spektakulære stunts og vilde maveplaskere på Aarhus Ø
Foto: Aarhus Watersport Complex

32 af verdens bedste wakeboardere kommer for at give et show på vandet, hvor de vil levere spektakulære stunts i håbet om at stryge til tops og tage guldet.

Vandfestivalen starter kl. 9.30, og der vil være gratis rundstykker samt kaffe til de første 250, der møder op.

Efter velkomstceremonien – en halv time senere – vil du kunne opleve de første kvalifikationsrunder for både kvinder og mænd, der kæmper om at nå videre til de afgørende runder senere på dagen. Se hele programmet her

Van(d)vittig festival: Oplev spektakulære stunts og vilde maveplaskere på Aarhus Ø
Foto: Aarhus Watersport Complex

Dødsspring: Lav den sejeste maveplasker

Waterfest byder også på en konkurrence for alle os, der ikke mestrer de vilde tricks på wakeboard.

Til festivalen bliver der nemlig også dystet i disciplinen ‘Dødsspring’, hvor det ifølge arrangørerne handler om at lave den sejeste maveplasker.

Der er pæne pengepræmier til de tre bedste i konkurrencen – du kan tilmelde dig her

Van(d)vittig festival: Oplev spektakulære stunts og vilde maveplaskere på Aarhus Ø
Foto: Aarhus Watersport Complex

Præmieoverrækkelsen er om aftenen kl. 20.30, og så er der ellers efterfest lige om hjørnet på madtorvet Tørv.

Inden da foregår hele arrangementet omkring kabelbanen ved Bassin 7, og der er gratis adgang for alle, der har lyst til at kigge forbi.

Vi ses til en van(d)vittig dag på Aarhus Ø!

Hvad: Waterfest 2022
Hvor: Kabelbanen ved Bassin 7, Aarhus Ø
Hvornår: Lørdag d. 9. juli kl. 9.30-02.00

Læs mere om eventet her

Del artikel

Andre læser også