Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplev verdens største strikkede moderkage: Nu åbner udstilling i Aarhus

Af Freja Dumont
Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.
Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

Fra moderkager til crash test dummies – Steno Museets nye udstilling, Den Oversete Krop, åbner den 22. januar 2025 og bringer en vigtig problemstilling i fokus:

Hvorfor har biologiske kvindekroppe været overset i medicinsk forskning gennem århundreder?

Udstillingen belyser konsekvenserne af denne forskningsmæssige blindhed – for diagnoser, behandling og vores forståelse af sundhed.

Gennem tankevækkende installationer og fortællinger inviteres gæsterne til refleksion over, hvordan kønslig ulighed stadig påvirker vores samfund i dag.

Oplev verdens største strikkede moderkage: Nu åbner udstilling i Aarhus
Crash test dummy-installation: Tag plads ved siden af en 3D-printet dummy i et bilsæde og reflekter over, hvordan kvinders sikkerhed overses i trafikken.

En udstilling skabt til dialog og forandring

Lektor Felicity Mae Davis fra Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, har taget initiativ til udstillingen og søgt støtte til projektet. Hun påpeger, at forskningen stadig betragter mandekroppen som normen:

“Hvorfor er mandekroppe stadig standarden i medicinsk forskning? Vi ser en manglende forståelse for sygdomme og problemstillinger, der relaterer sig til kvindekroppen, som endometriose og kvinders smerter.

Denne udstilling giver stemme til det oversete og udfordrer os alle til at tænke anderledes,” siger hun.

Oplev verdens største strikkede moderkage: Nu åbner udstilling i Aarhus
I udstillingen kan man opleve menneskelige organer tæt på, her en testikel.

En samskabende udstilling i to faser

Udstillingen åbner i to faser, hvor den første del præsenteres i januar 2025. Publikum inviteres til at deltage i workshops, som vil forme næste fase af udstillingen, der åbner i 2026.

Ella Paldam, formidlingschef og vicedirektør ved Science Museerne, understreger udstillingens særlige fokus på unge:

“Vi tror på, at samskabelse er nøglen til at skabe en levende og relevant udstilling. Det handler ikke kun om at formidle forskning, men også om at skabe et rum for refleksion og samtale.

Ved at inddrage elever bliver udstillingen en fortælling om den oversete krop, men også et sted, hvor de unges perspektiver er repræsenteret.”

Udstillingens Højdepunkter

Den Oversete Krop kombinerer forskning og kunst i en række tankevækkende installationer:

  • Crash Test Dummy-installation: En 3D-printet dummy viser, hvordan kvinders sikkerhed i trafikken overses, da sikkerhedsudstyr primært testes på mandlige dummies.
  • Præventionsvæg: En visuel sammenligning af præventionsformer viser, hvordan 12 typer er udviklet til kvinder, men kun to til mænd.
  • Endometriose-installation: Med fortællinger fra patienter kaster installationen lys over en sygdom, der rammer op mod 10 % af kvinder, men som længe er blevet ignoreret.
  • Verdens største strikkede moderkage: Et værk af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton skabt i samarbejde med danske og australske strikkere. Moderkagen fremhæver, hvor lidt vi ved om et organ, der spiller en afgørende rolle for liv og sundhed.

Hvad: Udstillingen Den Oversete Krop
Hvor: Steno Museet, C.F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C
Hvornår: Åbner den 22. januar 2025

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien