Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Opret fremtidsfuldmagter online

Af Annoncør

Hvad der sker i fremtiden, er vi desværre ikke selv herre over. Sund kost og motion er hjælpemidler, der gavner vores helbred, men sygdom kan ramme tilfældigt og mod alderdom kæmper vi forgæves. En fremtidsfuldmagt er en forsikring, som sikrer din medbestemmelse og som skaber tryghed hos dine pårørende. 

Hvorfor lave en fremtidsfuldmagt?

Fremtidsfuldmagter er et juridisk instrument, der sikrer fuldmagtsgiveren og de nærmeste pårørende. Fuldmagtsgiveren bibeholder sin medbestemmelse og sin vilje, og de pårørende får mulighed for at handle bedst muligt ud fra fuldmagtsgivers ønsker. I fremtidsfuldmagten kan du bestemme, at det for eksempel skal være din datter, der tager sig af din økonomi, og din søn der tager sig af mindre opgaver i løbet af dagligdagen såsom rengøring og indkøb. 

I en fremtidsfuldmagt kan du som fuldmagtsgiver give udtryk for, hvem du ønsker skal træffe beslutninger på dine vegne, hvis du en dag ikke længere selv er i stand til det i et rimeligt omfang. Det vil sige, hvis du for eksempel bliver ramt af en sygdom, såsom demens, hvor du med tiden måske ikke kan passe på dig selv og dine aktiver. Det kan også være, hvis du bliver ramt af en ulykke eller hvis alderdommen sætter sit tydelige præg på dit sind. 

Hvornår træder en fremtidsfuldmagt i kraft?

En fremtidsfuldmagt træder kun i kraft, når og hvis en læge giver erklæring om, at fuldmagtsgiver er i en tilstand, hvor vedkommende ikke kan tage vare på sig selv og sine interesser. Forinden da, skal en pårørende til fuldmagtsgiverens have rettet henvendelse til lægen for at få dennes faglige vurdering. Når lægen har givet sin vurdering, skal Statsforvaltningen ind over. Før en fremtidsfuldmagt træder i kraft, skal der altså inddrages flere faglige vurderinger, så fremtidsfuldmagten ikke aktiveres ved en fejl. 

Hvordan laver jeg en fremtidsfuldmagt?

Man kan i dag selv oprette sikre og gyldige fremtidsfuldmagter online. Et af stederne, hvor du gør dette, er hos www.LegalDesk.dk, som udbyder en lang række juridiske dokumenter til både private og erhverv. 

På hjemmesiden skal du udfylde en online formular, hvor du giver en række oplysninger om, hvad du ønsker skal gælde, hvis fremtidsfuldmagten en dag skal træde i kraft. Det drejer sig blandt andet om oplysninger om den eller de personer, som du ønsker at give fuldmagt til, så de kan identificeres uden fejl. Derudover skal du vælge, hvor mange beføjelser den/dem du giver fuldmagt til, skal have.