Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ordet er frit: Nå – 48 tog i timen ved Nørreport er ikke optimalt?

Af Søren Holm-Hansen
cof
cof

Generelt er jeg et positivt menneske, når jeg selv skal sige det. Men tålmodigheden kommer alvorligt på prøve, når det gælder Letbanen i Aarhus.

 

Et helt igennem håbløst, forældet, ufleksibelt og ubeskriveligt dyrt projekt, der skæmmer byen og får den øvrige trafik til at bryde sammen, imens milliarderne fosser ned i et hul så dybt, at man end ikke kan høre et ekko.

 

Fra 32 til 48 tog i timen

Men Heureka! Selv Midttrafik, der er en del af projektet, er i en ny analyse nået frem til, at en linje til Aarhus Ø vil få trafikken i Nørreport-krydset til at kollapse. I dag passerer op mod 32 tog Nørreport-krydset hver time. Hvis Aarhus Ø skal kobles på nettet, kan tallet ryge helt op på 48 tog i timen.

 

Teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) er mildest talt skeptisk over for letbane-projektet, og han lytter til analysen fra Midttrafik – så langt, så godt!

 

Planer må stilles i bero

En letbane-forbindelse til Aarhus Ø vil fremkalde så mange og alvorlige problemer, og økonomien vil slet ikke kunne holdes inden for de planlagte 70-100 mio. kr. (hvornår har et offentligt anlægsprojekt sidst overholdt et budget?) – så nej, planerne må indtil videre stilles i bero, lyder indstillingen.

 

Derimod vil en buslinje fra Aarhus Ø kunne tiltrække flere passagerer, den er fleksibel, og den kan befordre passagerer til midtbyen via Busgaden – i modsætning til den gumpetunge letbane, der kun kører, hvor der nu engang er anlagt spor og køreledninger og en perron på Aarhus H.

 

Tak, hr. rådmand!

 

Stands nu projektet

Og kunne vi så også få standset resten af den hovedløse udbygning af Letbanen, der ellers vil medføre flere spor og køreledninger, flere trafikale problemer, ekspropriationer og gigantiske regninger til skatteborgerne?

 

Det er fint med mig, at der kører tog fra Aarhus H både syd-, vest- og nordpå, men en letbane har intet at gøre i centrum af en storby, der oplever stadigt større fortætning.

 

Borgmesteren er tavs – men…

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) er vanen tro tavs, når der er optræk til uro, og henviser til ordføreren Ango Winther (S), der også sidder i Midttrafiks bestyrelse.

 

Og Socialdemokratiets holdning er ifølge Ordfører Winther klar: Der skal bare flyttes mere biltrafik væk fra Kystvejen, og vupti, så bliver der fin plads til en letbane.

 

Hvad er der galt med fleksible elbusser?

Midttrafiks nye elbusser synes at fungere ganske udmærket. De er mere miljøvenlige, de støjer betydeligt mindre end de traditionelle busser, de kan nemt omdirigeres efter behov, ekstra busser kan indsættes ved store arrangementer i byen, og vognbaner reserveret til busser (og eventuelt taxier) er væsentligt billigere end at plastre byen til med mere letbane.

 

Ordet er frit: Nå - 48 tog i timen ved Nørreport er ikke optimalt?
cof

Del artikel

Andre læser også