Originalernes dagligstue – mine 3 dage på Vesterlauget
Madbodegaen i Vestergade ser ud til at have det bedre end nogensinde før. Den har fejret 1-års jubilæum, og er godt i gang med sit andet leveår. Vi har at gøre med en dansk madbodega, eller måske bare en lille restaurant som altid har en åben bar. Du kan få både frokost og middag på Vesterlauget. Vi valgte at teste maden over tre dage – eller aftener. Grunden er, at de kun har en ret på tavlen om dagen. Lidt for tamt kun at anmelde en ret. Så det blev til tre dage, nogle lidt længere end andre.
Det er ikke en bistro – dem er der alligevel alt for mange af
Det er stadigvæk de to gæve jyder, Peter Zartow og Dan Friang-Tannebæk, som driver Vesterlauget, eller bare Lauget som det kaldes blandt stamgæsterne. I starten var målet at være et moderne værtshus, hvor man kunne få god og velsmagende mad. Nu her, godt et år efter åbningen, må man nok erkende, at det er et spisested – i hvert fald indtil klokken 21. Deres mad er sgu god. Der er også rigtig mange, som spiser på Lauget. Det er deres gode mad til lave priser, som trækker. Det er ikke usædvanligt, at der er stopfyldt en mandag aften. Så det med madbodega, og hvad det er for en størrelse, er ikke opklaret, endnu. Men maden er mere populært end drikkevarerne er, undskyld drenge!
Enkelt mad som smager af noget
Hold nu kæft, undskyld jeg bander, men maden på Vesterlauget er god, rigtig god til prisen. Der er ikke mange i Aarhus, som kan lave et måltid mad til 85 kroner, som smager så godt. De har set, hvad det er, som folk kan lide. Der er ofte fuldt hus på Vesterlauget, når middagen bliver serveret. Og det er forståeligt. Man er ikke fanatisk økologisk, men deres mål er at købe så mange økologiske råvarer som muligt. Set i det lys bliver prisen for et måltid mad endnu billigere.
Kærligheden til det hele dyret
Jeg kan godt lide, man bruger hele dyret. Sådan har det altid været, og sådan bør det fortsat være. Det gør man på Vesterlauget. Ubetinget respekt! Alt for mange mainstream restauranter kører det, som de tror, gæsterne vil have. De udfordrer ikke deres gæster med andet hverdagsmad, end den som alle kender. Det gør de på Vesterlauget. De er kolde og serverer retter såsom kalvekæber og brisler, confiteret svinebryst, Shepherds Pie med lammeskank og hals, Boeuf Bourguignon med urtemos, rullesteg med æbleflæsk og mos eller kalveskank og hjerter i skysauce, tafelspitze med æble, peberrod og purløgssauce, forloren and, kylling i flødesauce, boeuf Onglet, risotto med frisk tun eller en brandade med røget hellefisk, salat og en sauce med rogn. Hvis du ikke kan lide den type mad, ja så skal man finde et andet sted at spise. Faktisk er maden så populært, at der nogle dage er udsolgt allerede klokken 19.30. For man laver kun en vis mængde af dagens ret. Når den er spist, er det slut, eller så må du ud i brættet. Den er der altid – heldigvis.
Ikke svært at vælge
Nogle spisesteder gør meget ud af menukortet og antallet af retter. Det vil være synd at sige, at de gør det på Vesterlauget. De har faktisk intet menukort, men blot en tavle hængende med dagens menu på.
Vesterlauget har for det meste kun en ret på deres aftentavle. Det passer faktisk heller ikke helt, for der er altid brættet, som består af ost, pølse og brød. Men af den varme mad er der kun en ret, på nær fredag og lørdag hvor du kan vælge mellem to forskellige retter. Seks dage om ugen er der en ret at vælge. Det gør valget ret let. Hvis du er kræsen, må du nappe brættet eller finde et andet sted at spise. Så let er det. Men på en måde går det jo også hurtigt med at bestille, ikke så meget snak.
Så’ Dan, skal den laves
Køkkenchefen på Lauget, Dan Friang-Tannebæk, har det nogle dage med at ramme plet – jeg mener, sådan når en ret sidder lige midt i bullseye. Første aften stod den på osso buco med cremet perlebyg og gremolata. En klassiker med et twist er vel ordene om den. Osso buco er en kendt egnsret fra Piemonte. Rettens hovedingrediens er kalveskank, skåret på tværs af benet, i skiver på den gode side af 3 cm tykkelse. Gulerødderne var meget langt fra udkogte. De havde bid og smag. Med frygt for at en ældre kok skælder mig ud, så er det strengt forbudt med grøntsager, som har fået for meget. Vi drak en Saison Dupont til vores osse buco. Den var tilpas svag i smagen, men den skulle heller ikke løfte maden, heldigvis for det.
Vin i maden og øl i glasset
Coq au Vin er en udødelig fransk klassiker. Den er vanedannende og kan spises hele året og på alle tider af døgnet. På Vesterlauget har de den på tavlen mindst en gang om måneden. Den omgang, vi fik, var klasse. Blandt de bedste jeg har smagt. Kødet var mørt. Smagen af den indkogte vin sammen med kødet gjorde det godt. Det var en manderet, som mættede godt.
Vi drak en pilsner til maden, som flertallet gør til maden på Lauget. Som vinelsker, vil der nok være nogle, som vil mene, det er blasfemi at drikke øl til en klassiker som Coq au Vin. Det er også tæt på, det er. Man burde drikke den vin, som er brugt i retten. Sådan bør det være. Men, men, Vesterlauget er mest et ølsted, sådan er det. Så hvis jeg skulle vælge mellem en cocktail og en øl til min mad, så vandt øllet. Vinen var også et alternativ. Den findes også på Lauget, men det er ikke den, som trækker mange gæster til.
En herreret til kvinderne
Næste ret denne fredag aften var oksespidsbryst med sauce chasseur og dagens kartoffel til 85 kroner. Sauce chasseur er på dansk kendt som jægerens sauce. Det er en tung fætter, med skalotteløg og svampe i. Den har nærmest en sirupsagtig konsistens og med en oksesmag, som kun kan gøre en mand glad. Spidsbrystet var mørt og saftigt. Dagens kartoffel var en Pommes Anne med spinat i. En tung kartoffel, men spinaten gjorde den lidt lettere.
Dejligt bryst
Hvem kan ikke lide bryster? Vi kan, også selvom de kommer fra svin. Denne tredje aften var der svinebryst på tavlen med rodfrugter og radicchio. Prisen var igen de 85 dask. Til dem, som ikke ved, hvad radicchio er, så er det en bitter og kraftig salat. Den er rød og hvid, og du kan ikke undgå at se den. Svinebrystet var fedtfattigt i en pæn, god størrelse. Rodfrugterne var igen med bid i. Der var persillerod, gulerod, rødkål og selleri. Alle fire rette var hver især gode. De var i den tunge ende af skalaen, bare du ved det.
Øllet blev deres skæbne. Det er omdrejningspunktet, når du snakker om drikkevarer på Lauget. De ved meget om øl, og det er også der, deres hjerte ligger. Dog kan du få vin, både rød og vin, men det er ikke på grund af dem, du skal besøge Vesterlauget. Det er for maden, hyggen, stemningen, musikken og øllet. Dermed ikke sagt at det hav af forskellige drinks, de har, ikke smager godt, for det gør de. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg drikker altid øl til min mad på Vesterlauget. Det ligger lidt i stemningen, at man gør det.
“Jeg troede da, at du var flyttet hjem til Herning igen”
Gæsterne på Lauget er et bredt udsnit af befolkningen. Her er alt. Det er et sted, som er svært at undgå at holde af. Der er en sjælden god og uformel stemning. Selvom man har besluttet sig for, at man ikke skal have en fyraftensøl på vej hjem fra arbejde. Så lykkes det aldrig, hvis vejen går hen ad Vestergade. Lauget drager. Og en øl bliver ofte til to. Betjeningen er god. Ikke så meget pis. De kan snakke med alle. Peter Zartow er ofte manden, som står for betjeningen. Han har potentiale til at blive en rigtig kromand, når han bliver ”stor”. Han er fra Herning. Det ligger så dybt i ham, at han midt i vores mad, siger til nogle andre gæster, ”Jeg troede da, at du var flyttet hjem til Herning igen”. Fedt, at han efter så mange år i Aarhus stadigvæk har hjertet i Herning. Han er en rolig fyr. Det er resten af personalet også. De gør ikke noget i panik. Men alligevel formår de at give en god service. De er tilstede og nærværende, og alligevel ryger der både mad og øl ud til alle i et støt, jævnt tempo. Så ventetiden er ikke lang, og slet ikke taget i betragtning af hvor mange mennesker, der ofte er på Lauget. Noget som du hurtigt opdager er, at du meget ofte kommer til at snakke med nye mennesker. Grunden er, at man bare finder en plads og slår sig ned. Det er uformelt. Den ene aften sad vi sammen med tre andre vi aldrig havde set før. Vi faldt i god snak og den ene øl tog den anden.
En oplevelse og anbefaling
Vores samlede regning for de tre dage lød på 704 kroner pr. person. Fredag var der to retter. Det er for fire måltider mad og drikke til. Maden udgjorde 340 kroner. Det er svinebilligt. Drikkevarerne får du ikke i nakken, og da vi har en stor naturlig tørst, udgør det, vi drak lidt over halvdelen af regningen. Det kan gøres billigere. En stor øl koster 40 kroner, så hvis du kan nøjes med en af dem, så skal du kun slippe 124 kroner for dagens måltid. Du får den bedste og mest spændende dagligdagsmad til prisen i Aarhus pt. Længere er den ikke.
Fuldt hus – men underligt nok plads til alle
Bodegaen i Vestergade har slået sig fast. Og ja, madbodegaen. Det glemmer man nogle gange. For uanset hvad Vesterlauget er for en størrelse, og hvad man skal kalde den, så har den en sjældent set originalitet, som ikke findes så mange steder. Der er altid mange mennesker. Men mange kommer for at spise og sidder ikke og hænger en hel aften. Så det er langt fra umuligt at få bord. Alle os på guiden kommer der ofte, nogle gange også for ofte. Vores undskyldninger for at komme på Lauget er mange, men dem vil vi ikke plage dig med. Vores råd er, at du selv skal opleve maden, øllet og alle de sjove og lidt skæve gæster, som hænger ud på Lauget. Det kan kun gå for langsomt!
Anmeldelsen er skrevet af Jan L. PedersenVesterlauget
Vestergade 50 8000 Aarhus C Telefon 28 77 94 11 eller 23 60 80 80 Mail: kontakt@vesterlauget.dkwww.vesterlauget.dk Åbent mandag til lørdag fra klokken 12.00 – ? Lukket om søndagen.
[mappress mapid=”253″]