Fire straksdomme på en uge: Østjyske gerningsmænd sat bag tremmer

I løbet af den seneste uges tid er fire mænd i alderen 47-58 år blevet idømt straksdomme, da de hver især er blevet anholdt i forbindelse med nyligt anmeldte forbrydelser, og alle har haft flere tidligere forhold på samvittigheden.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
De fire mænd er desuden alle ved Retten i Aarhus blevet varetægtsfængslet frem mod endelig afsoning af deres respektive straksdomme.
Betjente og anklagere i Østjyllands Politi og Anklagemyndighed har henover den forgangne uge arbejdet tæt sammen i forbindelse med en række sager, der har ført til fængsling af i alt fire forskellige – og velkendte – indbrudstyve i politikredsen.
De fire mænd, der er i alderen 47, 48, 57 og 58 år, kan nu alle se frem til at tilbringe de næste måneders tid bag tremmer.
Taget på fersk gerning
En 58-årig mand blev søndag taget på fersk gerning under et indbrud i Viby J, efter en opmærksom nabo slog alarm. Mandag blev han idømt tre måneders fængsel.
Torsdag blev en 57-årig mand anholdt efter et butikstyveri på Skovvejen i Aarhus C. Han erkendte forholdet og fik en straksdom samt udløst en reststraf, så den samlede dom lød på ét års fængsel. Kendelserne er anket til landsretten.
Læs også: Opdaget af detektiv: Aarhusianer stjal varer for 75 kroner Fredag morgen blev en 47-årig mand anholdt på en adresse i Egå, efter han var blevet genkendt på videoovervågning i forbindelse med indbrud i Tranbjerg J. Han blev idømt fire måneders fængsel.
Derudover blev en 48-årig mand anholdt søndag i Viby J, efter at være blevet tilbageholdt af ejeren af en stjålet bil. Han blev også sigtet for flere tyverier og besiddelse af narkotika og idømt 60 dages ubetinget fængsel.
Læs også: Tog sagen i egen hånd: Biltyv tilbageholdt på p-plads i Aarhus Alle fire mænd er blevet varetægtsfængslet frem mod endelig afsoning.