Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Over 250 brætspil: Kom til kæmpestor brætspilsfestival i Aarhus

Af Freja Dumont

Aarhus Brætspilsfestival er et af Skandinaviens største brætspilsbegivenheder med over 250 brætspil og plads til både børn, voksne, familier, hardcore nørder og de nysgerrige.

Festivalen kører fra fredag den 4. marts til søndag den 6. marts.

Det bliver 3 dage med fuld fart og hundredevis af brætspil på bordene – og arrangørerne står naturligvis klar til at hjælpe nybegyndere i gang og give de garvede plads til at folde sig ud.

”Vi åbner endnu engang dørene til en af Danmarks allerstørste brætspilsweekender – nu på en ny, hyggelig lokation – og glæder os til at vise jer spillækkerier for begyndere såvel som øvede,” skriver Aarhus’ Brætspilsfestival på deres Facebookside.

Over 250 brætspil: Kom til kæmpestor brætspilsfestival i Aarhus

Et spækket program

Aarhus Brætspilsfestival holder til i grønne og rolige omgivelser lige syd for Aarhus. Der er offentlig transport lige til døren, gode parkeringsmuligheder og både skov og legepladser lige om hjørnet, hvis nogen trænger til at spillepause.

Fredag aften kan du forvente spilhygge, designere, der viser spil på tegnebrættet frem, uhyggelig hygge med Werewolf ved lejrbålet og meget mere.

Lørdagsbilletterne er desværre allerde udsolgt, men søndag er der igen masser af spil på programmet til familiesøndag.

Over 250 brætspil: Kom til kæmpestor brætspilsfestival i Aarhus

Til familiesøndag er der særligt fokus på børne- og familievenlige spil, og børn under 12 år kommer ind for kun 55 kroner denne dag. Der vil også være gratis goodiebags med slik, spil og løjer til de første 50 børn ved indgangen.

Derudover byder dagen på sjove brætspil og masser af spilguruer er klar til at hjælpe jer i gang med nye og anderledes familiespil, som I ikke har prøvet før.

Man kan også gå på opdagelse i spilbiblioteket og hygge med varm kakao fra kaffevognen.

Aarhus Brætspilsfestival har egen kiosk, hvor du kan købe drikkevarer, sandwich, frugt, slik og snacks. Og køber du en madbillet, er der også aftenbuffet både fredag og lørdag.

Læs mere og køb dine billetter lige her.

Hvad: Aarhus Brætspilsfestival
Hvor: Beringsvej 1, 8361 Hasselager.Kommer du i bus kører Aarhus-Skanderborg bus 200 kører lige til døren og bybus 1A kører til Kolt Kirkevej, 700 m fra Aarhus Hostel.
Hvornår: 4. – 6. marts 2022

Del artikel

Andre læser også