Over byens tage: Kom til gratis nytårskoncert på toppen af Aarhus
Byens tage bliver snart brugt som scenetæppe, når smukke toner skal lyde fra toppen af Aarhus.
Når vi kommer på den anden side af nytår, vil Den Jyske Operas Kor nemlig levere en gratis koncert på Salling ROOFTOP.
Her kan I glæde jer til at opleve nogle af de mest festlige og rørende sange fra operaens og operettens verden – bl.a. fra La Traviata, Don Juan og Flagermusen – ligesom I også sammen vil synge året i møde.
Det sker fredag den 10. januar kl. 15-15.30, hvor koret er klar til at synge ud over Aarhus’ tage.
Synger det nye år ind
Der vil også være mulighed for at vinde billetter til Den Jyske Operas kommende forestilling Fête galante, der er skrevet af den folkekære danske komponist Poul Schierbeck.
Poul Schierbeck har skrevet melodierne til nogle af de mest populære danske sange, heriblandt ”I Danmark er jeg født”, ”Hør den lille stær” og ”Det er i dag et vejr”.
Hovedværket Fête galante er hans eneste opera og opføres i Musikhuset Aarhus d. 20.-23. februar.
Den 10. januar synger koret det nye år ind, og alle er velkomne.
“Vi glæder os til at byde det nye år velkommen sammen med jer,” skriver arrangørerne.