Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

På lørdag i Aarhus: Saml plastik i naturen og byt til sushi

Af Line Ingwar Karlsen
Foto: Letz Sushi.
Foto: Letz Sushi.

Letz Sushi gentager sidste års succes og inviterer lørdag den 18. september til Pant Z-dag i 16 af kædens restauranter.

Her opfordres alle til at indsamle plastik i naturen, som sushikæden efterfølgende vil bytte med kontant rabat på sushi. Jo mere plastik der samles, jo større kontant rabat på sushi. Det skriver sushikæden i en pressemeddelelse.

Naturen og særligt havene er under pres. Hvert minut dumpes der, hvad der svarer til en lastvogn fyldt med plastik i verdenshavene. Plastik, der også ender i den danske natur. Det ønsker Letz Sushi at lave om på.

Derfor inviterer 16 af sushikædens restauranter til Pant Z-Dag i forbindelse med World Clean Up Day lørdag den 18. september fra kl. 12.00-17.00.

Sådan fungerer Pant Z-dag

Pant Z-dag afholdes i Letz Sushi i både M.P. Bruunsgade og Guldsmedgade i Aarhus.

Det fungerer på den måde, at du samler plastik i naturen og tager det med ned i din lokale Letz Sushi-restaurant på Pant Z-dagen. Så får du nemlig lov at omsætte plastikken til rabat på sushi. Smart, ikke?

Jo mere plastik, du indsamler – jo større rabat opnår du. Letz  Sushi tager imod al plastik indsamlet i naturen, der ikke er indbefattet af det normale pantsystem (pant A, B og C).

Der kan opnås op til 100 kr. rabat på din takeaway afhængigt af mængden af plastik, der pantes.

1/2 pose har en pantværdi på 50 kr.
1 pose har en pantværdi på 75 kr.
1 1/2 pose eller derover har en pantværdi på 100 kr.

En pose defineres som en pose af almindelig indkøbsstørrelse fyldt med plastik.

Hvad er Pant Z?

Pant Z er et nyt pantmærke, som Letz Sushi introducerede sidste år. På Pant Z-dag giver det al plastik værdi, så det er værd at samle op. Det opsamlede plastik kan nemlig veksles til kontant rabat på sushi.

I 2020 blev der indsamlet 422 kilo plastik fra naturen ved Pant Z-dag. Et tal, som Letz Sushi i år håber at kunne overgå.

Formålet med Pant Z-dag og indsamling af plastik i naturen er samtidig at sætte fokus på, at der burde være pant på flere typer plastikemballage.

”Det flyder desværre stadigvæk med plastik i naturen og byerne. Specielt med brugt plastikemballage – til skade for dyr og natur. Vi har i dag et velfungerende pantsystem for tomme dåser og flasker, så de kan genanvendes til nye emballager og spare råstoffer og energi.

Det samme system har vi desværre ikke for takeaway- og plastikemballage. Derfor afholder vi igen Pant Z-dag for at sætte fokus på, at der burde være pant på al emballage af plastik. På dagen giver vores eget Pant Z-mærke al plastik værdi i form af kontant rabat på sushi,” siger Anders Barsøe, adm. direktør hos Letz Sushi. Han fortsætter:

”Det er vores ambition, at vi i år – sammen med danskerne – kan indsamle endnu mere plastik fra naturen. Vi er klar over, at Pant Z-dagen selvfølgelig ikke kommer til at løse problemet med plastik, men det er vores håb, at vi kan være med til at starte en debat om, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere vores plastikemballage i Danmark.”

Læs mere om Pant Z-dag her.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien