Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Paradis Is skyder sæsonen i gang med gratis is i Århus

Af anders@sommersangdigital.dk

Lørdag den 3. marts åbner Paradisbutikkerne i Nørregade 40 og MP Bruunsgade 52 i Århus atter dørene op for en ny sæson, og traditionen tro byder Paradis på en skøn og smagfuld isoplevelse kvit og frit. Gæsterne kan nemlig se frem til at vælge to kugler gratis is blandt Paradis’ mange cremede og friskrørte isvarianter mellem klokken 11.00 – 14.00. Udover gratis is har Paradis i denne sæson også et par overraskelser i ærmet.
 

Foråret er på trapperne, og det betyder, at alle is-entusiaster kan se frem til åbningsdagen for Paradisbutikkerne i Nørregade 40 og MP Bruunsgade 52 i Århus. En begivenhed der med årene er gået hen og blevet voldsom populær. Den første lørdag i marts byder Paradis nemlig på 2 kugler gratis is til alle is- glade gæster. Fremmødet til Paradis’ sæsonåbning vokser år for år, og Kommerciel Direktør Søren Falck Hansen ser da også frem til, at Paradis for 13. år i træk åbner dørene til en ny sæson med gratis is til alle danskere.

 

Hos Paradis ser vi selvfølgelig frem til denne dag hver eneste år. Men vi oplever også, at flere og flere danskere ser frem til denne begivenhed og gør noget ud af at samle venner og familie og sammen tage ned til deres lokale Paradis og nyde en god gratis is, og at foråret er lige om hjørnet. Vi håber også, at danskerne vil tage godt imod de nyheder, som vi vil have klar til dem i isdisken i år, siger Søren.

 

Der findes en Paradis is til alle

I 2018 vil alt i isdisken naturligvis være friskt og cremet som altid. Men Søren løfter samtidig sløret for, at der vil ske noget helt nyt i isdisken denne sæson. Hos Paradis oplever man nemlig, at flere og flere efterspørger is lavet på andet end den økologiske mælk og fløde, som Paradis i dag anvender som base til størstedelen af deres sortiment. Hidtil har Paradis kunne tilbyde en række sorbet-varianter som alternativ til disse, men i løbet af foråret vil Paradis som noget helt nyt introducere flere veganske isvarianter lavet på økologisk havredrik, så gæster der ønsker at undgå varianterne lavet på mælk og fløde fremover har endnu flere varianter at vælge i mellem.

Paradis Is skyder sæsonen i gang med gratis is i Århus

De veganske isvarianter bliver introduceret senere på foråret og er derfor ikke at finde i isdisken på selve åbningsdagen, men besøger man en Paradis lørdag d. 3. marts kan man finde årets første Limited Editions: En cremet is lavet på økologisk, hvid fairtrade chokolade med smagfuldt italiensk lakridsdrys og belgisk hindbærsauce samt en lækker frappe lavet på vaniljeis og hindbærsauce.

Paradis Is skyder sæsonen i gang med gratis is i Århus

25 Paradisbutikker åbner med to kugler gratis is lørdag den 3. marts fra kl. 11.00 til 14.00. De resterende butikker åbner i løbet af marts og april måned. Liste med forårsklare butikker kan ses på paradis-is.dk.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien