Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Pariserstemning hos Constantia2

Af anders@sommersangdigital.dk

Søndag 31. maj klokken 11.00 – 13.00 kommer Stig Trip og spiller gypsy jazz for brunchgæsterne og dem der ellers kommer forbi traktørstedet Constantia2, som ligger ved brabrandsøen nær kolonihaverne på Viby J.-siden.

 
Stig Trip er fra det jyske musikkonservatorium. Han har spillet guitar i 20 år. Stilen er gypsy jazz, som blev spillet meget på cafeerne i Paris i 30’erne og 40’erne.

 

“Vi glæder os meget til at blive hensat i en stemning af glæde men også nostalgi, når Stig slår strengene an. Det er ikke så tit, vi holder cafeen åben, så vi vil også gerne gøre lidt ekstra ud af det udover vores lækre brunch lavet fra bunden af de bedste råvarer”, siger Birgit Astrup, der driver Constantia2 sammen med sin husbond Svend-Erik Søfelt.

 

Constantia2’s søndagsbrunch byder blandt andet på: røget sværdfisk med poppede vilde ris og blåbær, jordbærkoldskål med knas, vandmelonsalat med rødløg, feta og soltørrede tranebær, frittata med asparges forårsløg, parmesan og bacon

Se evt. mere her: www.constantia2.dk

Del artikel

Andre læser også