Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Katinka og Mads Langer på plakaten: Gratis festival er snart tilbage i Aarhus

250808_PARK_Trumps200Dage_B1_2248-1024x683
PARK byder hele weekenden d. 22.-23. august på samtaler med forskere, koncerter og overraskende indslag på Amfiscenen i Universitetsparken. Foto: Martin Dam Kristensen

Den 22. og 23. august 2026 vender festivalen PARK tilbage – en gratis udendørs vidensfestival i Universitetsparken i Aarhus.

Her kan du opleve talks om tidens store udfordringer med skarpe forskere fra hele landet samt koncerter, litteratur og kunst.

Som noget nyt i år er der også aktiviteter og shows for børn i det spritnye BØRNENES PARK.  

Da PARK sidste år inviterede udenfor i Universitetsparken for første gang, var det med fokus på en række af de store omvæltninger, som vores tid er præget af.

Verden er på ingen måde blevet mindre kaotisk siden da, og derfor er det endnu engang temaer som geopolitik, naturkriser og udfordringerne i sundhedsvæsenet, der fylder i programmet.

Og med hjælp fra forskerne, forsøger festivalen at finde løsninger og svar på tidens mange store udfordringer.

Katinka og Mads Langer på plakaten: Gratis festival er snart tilbage i Aarhus
Udlandsredaktør Sanne Gram Fadel i samtale med forskerne Isabel Bramsen, Morten Valbjørn og Peter Viggo Jakobsen om den nye verdensorden. Foto: Martin Dam Kristensen

Fantastisk opbakning

Folkeuniversitetet har ikke tidligere præsenteret en udendørs festival. Derfor var det også med en vis spænding, at festivalen blev skudt i gang sidste år.

”Vi har selv helt fra start tænkt, at det var en rigtig god idé at lave en festival som PARK her i en af verdens smukkeste universitetsparker.

Men det var virkelig som en drøm, der gik i opfyldelse, da de mange tusinde glade deltagere sad på rækkerne ved Amfiscenen og lyttede, blev klogere, sang med og var en del af det store fællesskab”, siger Folkeuniversitetets rektor Sten Tiedemann:

Katinka og Mads Langer på plakaten: Gratis festival er snart tilbage i Aarhus
I Aulaen kan man møde forskere og fordybe sig i spændende emner. Her er der fyldt sal til professor Marlene Winds foredrag om Europa. Foto: Martin Dam Kristensen

“Vi er enormt glade for den fantastiske opbakning til festivalen, vi har mødt fra alle sider – både fra forskere, deltagere, kunstnere, fondene, samarbejdspartnere og ikke mindst Aarhus Universitet, der lægger de unikke grønne arealer til.”

Store navne på plakaten

Til festivalen kan man bl.a. møde markante forskere som Stiig Markager, Dorthe Ravnsbæk, Anders Søgaard, Naja Hulvej Rod, Rasmus Christian Elling, Michael Svarer, Marie Münster og mange flere.

Musikprogrammet ledes af strygerensemblet Who Killed Bambi, der er kendt for at arrangere velkendte rytmiske kunstneres repertoirer for strygere.

Katinka og Mads Langer på plakaten: Gratis festival er snart tilbage i Aarhus
I år kan strygerensemblet Who Killed Bambi opleves i selskab med bl.a. Katinka og Mads Langer. Her ses de på sidste års festival i selskab med Peter Sommer og Palle Hjort. Foto: Martin Dam Kristensen

De spiller hele fem koncerter i løbet af weekenden – blandt andet med solodebut-aktuelle Katinka, anmelderroste Signe Svendsen og hitmageren Mads Langer.

De sidste solistnavne offentliggøres frem mod festivalen ligesom festivalens øvrige program.

Om PARK vidensfestival

PARK vidensfestival arrangeres af Folkeuniversitetet og finder sted lørdag den 22. august kl. 10-22 og søndag d. 23. august 2026 kl. 10-18.

Det er gratis at deltage, og der forventes ca. 10.000 deltagere fordelt over de to dage.

Festivalen formidler forskning i øjenhøjde gennem foredrag, samtaler og kunstneriske indslag. Med fokus på aktuelle emner skaber festivalen en platform for viden, refleksion og nye perspektiver.

Festivalen byder i år også på BØRNENES PARK – et dedikeret område på festivalen til børn og børnefamilier med aktiviteter og shows, hvor alle kan få hænderne i videnskaben. BØRNENES PARK er begge dage åbent fra kl. 10-15

PARK blev afholdt første gang i 2025, lørdag d. 9. august, med 4.500 deltagere.

Festivalen realiseres i 2026 med støtte fra Carlsbergfondet, LEO Fondet, Jyllands-Postens Fond, Stibo-Fonden, Nordjyllandsfonden og Ole Kirk’s Fond og bliver til i samarbejde med Aarhus Universitet, Antikmuseet og Det Kgl. Bibliotek. 

Kilde: Folkeuniversitetet 

Udover dette vil man i løbet af weekenden kunne komme på rundvisninger på Antikmuseet, høre foredrag i Det Kgl. Bibliotek og blive overrasket af små pop-up-oplevelser på festivalpladsen. 

Tag børnene med

Selvom festivalen kun har ét år på bagen, er der allerede en række nye tiltag, man som publikum får glæde af i år.

Udover at festivalen nu varer to dage, vil man også kunne møde helt nye koncepter, flere muligheder for mad og drikke på pladsen og et børneområde med navnet BØRNENES PARK.

”BØRNENES PARK henvender sig særligt til de 6-12-årige og deres familier.

Det er på en måde en festival i festivalen, og vi håber, at det kan give muligheden for, at familier på tværs af generationer kan deltage i PARK og alle få gode oplevelser og ny viden med hjem”, fortæller Lærke Sofie Glerup Hansen, projektleder på PARK.

Katinka og Mads Langer på plakaten: Gratis festival er snart tilbage i Aarhus
I BØRNENES PARK kan man få videnskaben i hænderne. Prøv kræfter med sjove eksperimenter, deltag i kreative workshops og oplev spændende indslag på børnescenen. Foto: Kend Dit Hav

BØRNENES PARK foregår i et cirkuslignende telt samt inde på Det Kgl. Bibliotek.

Her kan børn og alle andre få hænderne i videnskaben og se spændende shows og prøve sjove aktiviteter som kemiforsøg, søsafari, tangtryk, kodebrydning og meget mere.

Find mere information om årets udgave af PARK vidensfestival på parkfestival.dk 

Hvad: PARK vidensfestival
Hvor: Uniparken i Aarhus
Hvornår: 22.-23. august 2026

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.