Smag på hele menuen: Partizani inviterer til Aarhus’ mest festlige julefrokoster
Hvis du er så heldig at lægge vejen forbi Partizani en torsdag, fredag eller lørdag eftermiddag, bugner grillbaren af en helt særlig stemning: Stilhed før storm.
Alligevel er der ikke stille – på nogen måder faktisk – for de er i fuld gang med de mange gøremål, der skal til for at blive klar til aftenenes strabadser.
På et stort bord bliver den tyndeste fineste dej rullet ud til deres hjemmelavede böreks, som er en knasende snegl med ostefyld. Og er det fredag eller lørdag, så roterer lammet rundt over grillen.
Og når vi siger storm, så mener vi storm, for så snart Partizani åbner dørene og lukker gæster indenfor, så bliver der stemt op til fest med de lækreste Balkan-retter, rakija-shots og bosniske øl.
Alt godt fra Balkan
Torsdag er der saftige oksekødsruller med brød og dip, kaldet cevapi, fredag og lørdag er der lam på rotisseri, og så er der selvfølgelig altid sac, som er en bosnisk gryderet med kalvetværreb og tre forskellige side dishes.
Selvom Partizanis menu er simpel med få retter at vælge imellem, så kan det alligevel være svært at slå sig fast på en af dem, da de hver især kan noget helt forskelligt.
“Vi anbefaler altid, at man deler retterne, så man kan smage flere forskellige retter,” fortæller Imelda Suta, der står bag Partizani.
Og netop det koncept kører de også med, når de inviterer til julefrokoster, hvor du kan smage alt på menukortet.
For bare 195 kroner pr. mand kan I smage jer igennem hele dagens menu. Partizani stiller det frem, som de har vurderet, passer til det antal I er, og ellers sørger de for, at I får smagt lidt af hvert – og det gælder både hovedretter og side dishes.
Ny ret på menuen
I morgen, torsdag den 24. oktober, tilføjer de en ny side dish til deres menukort kaldet hercegovacki prijesnac – og hvad i alverden er det, tænker du nok?
Vi vil nok kalde det Bosniens svar på en æggekage. Den består af cremefraiche, yoghurt og æg – og så kan det variere, hvilke grøntsager der er puttet i alt afhængigt af, hvad der passer til sæsonen.
Det er den blødeste fineste ret, som både smager dejlig syrligt og let krydret, så den er klart et must til de mere intense smage, som gør sig gældende i grillbarens andre retter.
Hos Partizani kan de blandt andet finde på at lave den med spinat eller med græskar, og så står den perfekt til en frisk salat og hvad end, du vælger som hovedret.
For folkene i Partizani vækker retten nostalgi, da de har fået den serveret i deres barndomshjem.
Fest i hjemlige omgivelser
Og det er ikke kun muligheden for at smage alle retterne på menuen til én samlet pris, som er attraktivt ved deres julefrokoster.
Partizanis julefrokoster har nemlig også ry for at være blandt de mest festlige i byen.
De har plads til selskaber på op til 25 personer i deres lokaler, men så har I også stedet for jer selv. I skal dog minimum være seks personer for at kunne bestille julefrokost-pakkerne.
Julefrokosterne foregår fra kl. 20 om aftenen, da de først lige skal køre deres normale seatings igennem. Og herefter kan I feste helt indtil kl. 02.
“Vi havde en del julefrokoster sidste år. De var SÅ sjove. Folk slapper af på en helt særlig måde. Vi får god respons fra vores gæster på, at vores sted har en vibe, hvor der virkelig er plads til at hygge sig og have det sjovt,” fortæller Imelda Suta.
Du kan booke en aften ved at ringe på telefon: 69149050.
Hvis ikke du har besøgt Partizani og oplevet den festlige stemning hos dem endnu, så er det ved at være på tide.
De har åbent torsdag til lørdag, og det er en rigtig god ide at booke bord, da der er rift om dem, de har til rådighed.
Du finder dem på Åboulevarden 57, og hvis bare du følger det grønne neonlys, er de nemme at få øje på.