Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyhed: Eksklusiv kaffebar åbner i Bruuns Galleri

Af anders@sommersangdigital.dk

Det aarhusianske firma Bøgh & Larsen KaffeCompagni har i mere end 15 år forhandlet det italienske kvalitets kaffemærke Pascucci fra lokalerne på Søren Frichsvej i Aarhus C.

Den 20. september åbner de et nyt eventyr, da de starter deres første Pascucci kaffebar i Danmark, som kommer til at ligge i Bruuns Galleri. ”Pascucci har et fantastisk kaffebar-koncept, som er velafprøvet i 40 lande rundt i verden. Vi har gennem et år analyseret og regnet på, hvordan vi kunne starte en kaffebar op her i Aarhus. Placeringen i Bruuns Galleri er et helt bevidst, med en veldokumenteret trafik i Bruuns Galleri med op til 11 millioner besøgende om året, så er det er en god placering for os. Nu starter vi her på hjemmebanen i Aarhus, og så er målet at brede kaffebar-konceptet videre ud i landet,” fortæller Christian Larsen, indehaver af Bøgh & Larsen KaffeCompagni.

 

Italiensk kaffe og design

Kaffebaren i Bruuns Galleri bliver en rund bar med take away og 16 siddepladser tæt på baren. Den er designet i bedste italienske stil, så den kvalitetskaffe, der vil blive serveret matcher omgivelserne.

Pascucci

”Når man som os er en lille spiller på dette kæmpe marked, som bare er eksploderet de seneste fem år med store kæder og masser af mindre kaffebarer overalt, så er man nødt til at have en ekstrem høj service og god kvalitet, og det mener vi, at vi kan levere. De folk, som er ansat til at stå i baren er alle erfarne baristaer, der alle går højt op i kvalitet. Vi er små og kan selv bestemme, hvordan vi vil tilbyde kvalitetskaffe til kunderne. Vi er ikke låst af nogle stramme koncepter, som de store kæder kører efter. Det betyder, at vi kan variere vores kaffemenukort alt efter, hvad vi synes, kunderne skal opleve,” fortæller Christian Larsen.

Kaffen som vil blive brugt i den nye kaffebar er 100% økologisk.

 

Alle skal opleve kvalitetskaffe

”Vi har helt bevidst sat en lav pris på vores filterkaffe, som vi kommer til at sælge til 25 kr. pr. kop., da vi gerne vil give alle en oplevelse i form af at smage en kop filterkaffe af høj kvalitet fra vores eget risteri. I vores verden inddeler man kaffe i point, og 84 point betegnes som god kaffe. Vores filterkaffe har fået over 90 point. Foruden de klassiske kaffespecialiteter vil vi bl.a. også servere frappo, te, juice og kakao,” forklarer Christian Larsen.

I Bruuns Galleri har man store forventninger til den nye kaffebar. ”Vi ser frem til at få endnu en attraktiv samarbejdspartner ind i Bruuns Galleri, når Pascucci åbner deres første kaffebar i Danmark. Der er ingen tvivl om, at det bliver et kvalitetsprodukt, som de vil servere til vores mange kunder. Pascucci supplerer rigtig godt vores eksisterende kvalitets brands inden for lakrids, is og chokolade – Lakrids By Bülow, Dolce Vita og Summerbird mm. Vi er glade for at kunne byde velkommen til Pascucci med deres stærke afprøvede kaffebarkoncept, som uden tvivl vil blive modtaget rigtig godt af de aarhusianske kunder,” fortæller Claus Brændgaard, Center Manager i Bruuns Galleri.

 

Pascucci kaffebar åbner onsdag d. 20. september kl. 8.00 og kommer til at ligge på 1. sal i arealet foran Skechers, Footlocker og Outfitters. Herfra er der meget nem adgang direkte fra Jægergårdsgade indgangen.

Del artikel

Andre læser også