Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kørte i stjålet varebil: Påvirket bilist stak af fra uheld

Arkivfoto: Presse-fotos
Arkivfoto: Presse-fotos

Et færdselsuheld på Giber Ringvej ved Tranbjerg endte onsdag eftermiddag med en anholdelse og flere sigtelser, da en bilist flygtede fra stedet. 

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Uheldet skete kl. 15.28, da en 36-årig mandlig bilist gjorde klar til at dreje til højre ad Landevejen mod Solbjerg. Pludseligt ramte en varebil op bag i hans bil, og efterfølgende kørte den fra stedet, uden at føreren gav sig til kende.

Den 36-årige kom umiddelbart ikke til skade, men der var tydelige skader på hans bil. 

En times tid efter uheldet blev Østjyllands Politi ringet op af en borger, der netop havde taget bilnøglerne fra en tydeligt påvirket bilist, der sad og halvsov bag rattet i en varebil på en p-plads i Beder.

Beskrivelsen af køretøjet passede nøje med den varebil, der havde været involveret i uheldet.

Da politiet kom frem til p-pladsen, lå en 29-årig mand hen over sæderne i varebilen, og han havde svært ved at kommunikere med de fremmødte betjente. Han kunne dog meddele, at han både havde indtaget narko og drukket flere øl. Bilen havde han stjålet. 

Den 29-årige blev derfor anholdt og sigtet for sprit- og narkokørsel, biltyveri, for færdselsuheldet og for at stikke af fra uheldet efterfølgende. 

Det viste sig, at den 29-årige var frakendt kørekortet, så det kostede ham desuden en sigtelse for kørsel uden førerret. 

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.