Perfekt efterårsaften: Kom til vinsmagning og keramikmaling
Det her er altså en torsdag aften, der emmer af hygge!
Du kan nemlig komme til keramikmaling og vinsmagning i ét og samme event. Lyder det ikke som den perfekte aften med veninderne?
Eventet foregår torsdag den 14. oktober kl. 18.30 hos Art By Me. Aftenen afholdes i samarbejde med BARe VIN, som kommer med fem forskellige vine til smagningen.
De har en flaske med bobler med samt to hvidvine og to rødvine. Dem får du lov at smage på, alt imens du udfolder dine kreative evner og maler en snackskål.
Det koster 299 kroner at deltage og er altså inkl. de fem vine og den skål, du maler.
Tilmelding sker ved at ringe til Art By Me (40 60 50 56) eller blot komme forbi caféen. Du kan læse mere her.
Hvor: Art By Me, Vesterbro Torv 6.