Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

PERKER CABARET – ukorrekt og uforsvarlig kabaret 

Af anders@sommersangdigital.dk

Åh nej! Skal der nu kastes med lort og lagkage, bare fordi vi kan? Ja og nej. Mest nej. PERKER CABARET går med fordommene, stereotyperne og fornærmelserne. I en kollage af tekst, sang og dans, går fire skuespillere længere end til grænsen for at fortælle, hvordan vi lever op og ned af hinanden med tusindvis af forestillinger, der er fordømmende, finurlige og latterligt morsomme. Alt hvad vi ikke må sige, råber de ud i PERKER CABARET. Sensitiviteten står for fald og grænserne for, hvis ømme tæer, man må træde på er, en by i Rusland. Tilsæt dertil musik, forløsende satire og stegt flæsk med kold persillesovs.

 

Trækker nosserne lange

Vi burde sætte et klistermærke på plakaten, der advarer om, at indholdet kan virke selvironisk, politisk ukorrekt, modsigende og uforudsigeligt, som et opgør med sandhederne og fordommene på tværs af farve, kultur og politisk holdning. Pas med andre ord på, for det bliver hylende festligt, når PERKER CABARET indtager Lille Scene på Teatret Svalegangen fra den 1. – 5. marts.

PERKER CABARET_

Instruktør Hassan Preisler, der i 2013 fik et folkeligt gennembrud som romanforfatter med romanen ”Brun mands byrde”, udtaler: ”Vi skal turde skildre radikale og ekstreme holdninger, i os selv og vores omgivelser, i stedet for kun at være konsensussøgende. De radikale holdninger er i samfundet og inde i hver af os, og hvis vi ikke tør afdække, skildre og grine ad dem er teatret jo kun en bridgeklub”. Preisler leder teatret danskdansk sammen med Sandra Yi Sencindiver, der bl.a. har spillet med i publikumssucceserne ”Forbrydelsen” og ”Livvagterne”. Jakob Fauerby har medvirket i flere danske TV-serier og er en del af satiregruppen PLATT-FORM. Sammen med Zaki Nobel Mehabil og Martin Bennebo indtager de scenen og trækker deres nosser så lange, at det til sidst gør ondt og godt på publikum.

 

FAKTA

TEKST: Line Mørkeby

MEDVIRKENDE: Jakob Fauerby, Zaki Nobel Mehabil, Sandra Yi Sencindiver & Martin Bennebo

INSTRUKTØR: Hassan Preisler

SCENOGRAFI: Mona Møller Schmidt

KOMPONIST: Anders Singh Vesterdahl.

DATO: 1. – 5. marts 2016

STED: Teatret Svalegangen, Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus C

SCENE: Lille Scene

TID: Tirsdag – fredag kl. 19:30, lør. kl. 16

VARIGHED: 75 min.

 

Del artikel

Andre læser også