Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Åbningsdagen nærmer sig: Pia slår dørene op til spritny Lidl i Aarhus

Pia Laursen står i spidsen  for Lidls tiende butik i Aarhus.
Pia Laursen står i spidsen for Lidls tiende butik i Aarhus.

Lidl har i den grad vokseværk i Aarhus.

Så sent som i slutningen af februar rykkede discountkæden ind på Randersvej, og nu – knap et par måneder senere – er der endnu en butiksåbning under opsejling.

Det drejer sig om Lidls tiende butik i Smilets By, som slår dørene op torsdag den 30. april, når snoren klippes til den nye butik på Vestergaardsvej 16 i Viby.

Butikken er bygget op med masser af lys og brede gange, hvor især frugt- og grøntafdelingen og det store bake-off sortiment er i fokus.

I spidsen for den spritnye Lidl står butikschef Pia Laursen, og selvom hun er ny i Lidl-regi, trækker hun på 30 års erfaring fra branchen, når hun skal drive byens nyeste supermarked.

”Jeg glæder mig enormt meget til at byde aarhusianerne velkommen.

Jeg har jo efterhånden en del år på bagen, så jeg tager den med ro, selvom det altid er noget helt særligt at åbne en ny butik.

Det sværeste har faktisk været at vænne sig til, at prisskiltene sidder over varen i Lidl – når det er den største udfordring, så ved jeg, at vi er klar til resten,” siger Pia i en pressemeddelelse.

“Kan noget helt specielt”

Pia Laursen har gennem sin karriere stået for adskillige åbninger og ombygninger, men motivationen er stadig den samme:

At skabe et stærkt hold.

”Det at sætte sit eget hold fra bunden kan noget helt specielt.

Jeg brænder for mennesker og for at se mine medarbejdere lykkes – uanset om det er ungarbejderen i sit første job eller de mere erfarne kræfter.

Vi skal skabe en butik, hvor det er rart at komme både for kunder og medarbejdere,” siger Pia.

Gratis croissanter og kaffe

Lidl markerer åbningen med manér.

Onsdag den 29. april (aftenen før den officielle åbningsdag) inviteres naboer og interesserede til naboaften kl. 17.00-18.00, hvor man kan se butikken før alle andre.

Det er ikke muligt at købe noget i butikken til naboaftenen, men Lidl byder på goodiebags, smagsprøver samt vinsmagning ved en sommelier. 

På selve åbningsdagen torsdag 30. april kl. 8.00 vil der være musik, gratis croissanter og kaffe til de morgenfriske kunder, ligesom der vil være masser af skarpe åbningstilbud hele ugen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.