Rejegilde på havnen: Få pil selv-rejer og rosé ad libitum i to timer

Spis alle de rejer, du overhovedet orker at pille – og skyl ned med rosé i lige så lange baner, du har lyst til.
Lyder det som en aften i din ånd? Så skal du da med til rosé- og rejegilde på havnen i Aarhus.
Fredag den 1. april inviterer Clausens Fiskehandel nemlig til rejegilde i butikken på havnen, og der er lagt i ovnen til en god aften.
Overflødighedshorn af rejer og rosé
Du får lov at gå amok i søkogte rejer med hjemmelavet safran-aioli, citron og brød og skylle det hele ned med kold rosé.
Du får begge dele ad libitum i to timer.
Arrangementet starter kl. 18.00 med en lille fortælling om fisk og skaldyr og lidt røverhistorier.
Klokken 19.00 serveres et overflødighedshorn af pil selv-rejer med tilbehør og rosé.
Så er der ellers hygge og spisning i to timer, og klokken 21.00 slutter aftenen.
Der spises i fiskebutikken, så tag tøj med efter vejret. Temperaturen er den samme som udendørs, så en jakke kan blive nødvendig.
Arrangementet koster 299 kroner pr. person, og du kan købe billetter her
Hvad: Rosé og rejer ad libitum
Hvor: Fiskerivej 4, 8000 Aarhus C