Pinden knækkede: En skuffende omgang i Skolegade

Skrevet den 22. december 2018 kl 00:00 Af Line Ingwar Karlsen

I Skolegade ligger Restaurant Pinden, som ikke skal forveksles med Pinds Café, som også ligger i samme gade. Stedet har charme fra en svunden tid og en historie, som går tilbage til 1849, dog ikke med navnet. Pinden er også kendt for deres prisvenlige danske mad, og ikke mindst lørdagsbuffetten, hvor man kan spise, alt det man vil for 139 kroner. Restaurant Pinden har åbent både til frokost og til aften.

Er det her hjemmelavet?

Tre tarteletter med høns var det, som skulle være en forret. Det blev det så ikke. Kødet var så trævlet, at man dårligt nok kunne se, det var kød. Aspargesene måtte vi lede efter. Der stod ellers høns i asparges på menukortet, og vi fandt kun meget få asparges. Sovsen smagte ikke af noget, og vi blev enige om, at de i hvert fald havde glemt hønsefonden. Skallerne var ikke sprøde og heller ikke varme. Salt og peber kunne ikke løfte meget. Desværre.

Pinden knækkede: En skuffende omgang i Skolegade

Vi kom igennem den ene tartelet og lidt af nummer to. Men de smagte ikke af mere, og vi måtte levne, selvom vi ikke var mætte. Der manglede simpelthen smag, og minderne om de gode tarteletter udeblev.

Det gik helt galt

Værre var den brændende kærlighed. Her fik vi en kartoffelmos. Ikke frisklavet, men så fint most, at det mindede om puré. Den smagte ikke af meget, og det var ikke smør der var i den – i så fald var det så lidt vi ikke kunne smage det. Der stod, der var rødbeder til, hvilket ikke var tilfældet, men syltede agurker af den alt for søde slags. Tomaterne var det rene vand. Det var den dårligste omgang brændende kærlighed jeg har smagt.

Sød, venlig og langsom betjening

Betjeningen var søde, smilende og venlige. Ikke et ondt ord om dem. Men de er dog ikke de hurtigste. Først efter små 10 minutter kom der øl på bordet. Maden blev ikke præsenteret. De regnende nok med, at vi kunne se, hvad der var på tallerkenen. Det kunne vi også, så det gjorde ikke det store. Personalet er helt nede på jorden, og arbejdede i deres tempo. Vi så ingen tegn på hastværk eller stress. De tog det forbavsende roligt.

Vi spurgte, om maden var hjemmelavet, og den flinke tjener svarede, “nok ikke det hele”. Her var vi enige om, at hun havde ret.

Pris og kvalitet

Priserne er relative lave, men det er kvaliteten også. Det er trods alt opløftende, at de to ting hænger sammen. Men det er lidt underordnet, når man ikke spiser sin mad op, og vi medvirker til, at madspildet i Danmark bliver endnu større. Så set i det lys var det dyrt, men hvis maden var god, var prisen også god. Vi drak øl vil vores mad. Den kom fra Royal Unibrew, og den slukkede tørsten.

Vurdering

Meningen var, at vi skulle have flere retter, end de to vi bestilte. Sådan blev der ikke. Vi var så skuffede over det, vi fik. Det smagte ikke godt, og var langt fra hjemmelavet. Margarine, eller et smør-blandingsprodukt duer ikke i en brændende kærlighed. Det ødelagde oplevelsen, totalt. Det samme gjorde kartoffelmosen, som ikke var nogen rar oplevelse at spise. Tarteletterne smagte af meget lidt. Maden var en øv-oplevelse. Rigtig øv.

Nu er madoplevelser subjektive, og jeg ved, at der er relativt mange gæster på Restaurant Pinden, men vores oplevelse var ikke god. Normalt spiser vi mindst to retter til et måltid, men det skete ikke hos Restaurant Pinden. Vi betalte små 400 kroner og gik videre.