PINOT Butik & Bar: Pop-up-bar med gin og tonic
Findes der noget bedre end en iskold gin-tonic i sommervarmen? Nej, vel? Kom forbi PINOT Butik & Bar fredag 27. juli, hvor Søren fra CRT Spirits står i pop-up-baren fra kl. 17.30.
Søren tilbyder to forskellige drinks:
1. Sorgin med Ledgers tonic, grape og mynte
2. Sorgin med frisk citron og sukker
Begge til den rørende pris af 60 kroner stk.
Sorgin (det baskiske ord for heks) er den første spiritus, der sælges af de kendte vinmagere Sabine Jaren og François Lurton. De er kendte for at producere vin og ejer vinmarker i flere lande, herunder også familiens ejendom Château Bonnet i Entre-Deux-Mers i Bordeaux, Frankrig.
Kompleks gin
Sorgin er tænkt som et naturligt bindeled imellem vin og spiritus, eftersom den er gæret og destilleret på Sauvignon Blanc-druen. Druedestillatet, som Sorgin er baseret på, infunderes med bl.a. enebær, grapefrugt og citron, hvilket giver en kompleks gin, der fremhæver smagen af enebær og Sauvignon Blanc med underliggende nuancer af frugt og urter. Den lange, smukke og elegante eftersmag har hints af blomster i perfekt harmoni med enebærsmagen.