Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Mad i byen Annonce

Napolitansk pizza i Aarhus: Forrygende sprøde pizzaer hos Adagio

Af Freja Dumont

Februar måned byder både på fastelavn og Valentinsdag – men vidste du, at vi har en ekstra mærkedag her i februar?

I dag, den 9. februar, er det nemlig international pizzadag!

Det fejrer vi med pizza fra et af byens bedste pizzasteder, Pizza Adagio på Åboulevarden, som er indehavere af prisen for Aarhus’ Bedste Pizza 2020.

Napolitansk pizza i Aarhus: Forrygende sprøde pizzaer hos Adagio

Simpelt er godt

Hyggelige og autentiske Pizza Adagio slog dørene op i foråret 2016. Siden da er stedet blevet et go to-sted for aarhusianere, som gerne vil have en ægte italiensk pizza med kvalitetsråvarer fra Italien.

”Hos os finder du ikke pizza med ananas, kebab eller oksekød. Vi går meget op i, at vores pizzaer laves i den italienske ånd. Sådan som et pizzeria i Napoli ville lave dem,” siger medejer af Adagio, Imelda Suta.

Netop Napoli, pizzaens fødeby, er af gode grunde kendt for at lange nogle af verdens bedste pizzaer over disken.

Derfor rejste Imelda og hendes mand, Allan, til den syditalienske by, hvor de på et pizzakursus blev oplært i kunsten at tilberede en pizza med enkle og friske ingredienser.

”Vi bruger en helt speciel mel, Le 5 Staigioni, for mel er ikke bare mel – det er hele fundamentet til en god pizza. Vi bruger også altid frisk mozzarellaost på vores pizzaer. Vores klassiker ’Margherita’ består af tomatsauce, frisk mozzerella, olivenolie og vores hjemmelavede basilikumpesto.

Der behøver ikke være fancy fyld på en autentisk napolitansk pizza. Her er det kvalitetsråvarerne, der får de gode smage frem,” siger Imelda Suta.

Aarhus’ bedste pizza 2020

Når man læser diverse anmeldelser fra Adagios gæster, er man ikke i tvivl om, at de forlader stedet yderst tilfredse.

Det kom også til udtryk, da Pizza Adagio vandt OpdagDanmarks afstemning om Aarhus’ Bedste Pizza 2020 samt Hungry Prisen 2020.

”Det betyder alt, at vi har nogle gæster, som kommer igen, og som har lyst til at stemme på os. Det viser, at vi har ramt noget rigtigt med vores pizzaer, og det gør os glade og stolte,” siger Imelda Suta. 

Napolitansk pizza i Aarhus: Forrygende sprøde pizzaer hos Adagio

En anbefaling værd

Vi prøvede selv Pizza Adagios nummer 5 med bresaola, som eftersigende skulle være et populært valg.  

Selvom vejret ikke ligefrem giver associationer til sydlige himmelstrøg, var det næsten som at være i Napoli, da vi satte tænderne i den tynde, sprøde pizzabund med tomatsauce, frisk mozzarella, bresaola, rucola og parmesan.

Den smagte lige så godt, som den så ud, og vi kan kun anbefale stedets autentiske pizzaer.

Altså hvis du vel at mærke kan undvære ananassen. En præference der deler vandene, det er vi med på!

Men vi kan højst sandsynligt blive enige om, at Pizza Adagio er et besøg værd. Du kan se deres menukort her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.