Tid til at sige farvel: Pizza Boys lukker på Aarhus Ø
Det er desværre snart slut med at hente dampende varme surdejspizzaer på Tørv.
Street Food-markedet, der ikke længere er, hvad det har været, mister nemlig endnu en bod.
“Kære venner,
Denne søndag bliver vores sidste åbningsdag på Aarhus Ø. Efter næsten tre år er det tid til at sige farvel.
Området er ikke det samme, som da vi startede. Derfor er det tid til at smutte. Det har været en fornøjelse, Aarhus Ø.
Vi har elsket viben og menneskerne på den lille ø i byen,” skriver Pizza Boys i en afskedssalut på Instagram.
Den lokale pizzakæde fortsætter selvfølgelig driften af de øvrige steder i Aarhus.
Så du kan stadig besøge Pizza Boys ved Godsbanen og på Frederiks Allé – eller slå dig ned ved Gusto i Borggade, hvis du vil smage deres surdejspizzaer.
Læs også: Nu sker det: Pizza Boys åbner på Frederiksbjerg