Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Plaget af skimmel: Østjysk attraktion må lukke igen

PM-Lukning-af-museet-i-Grenaa-skimmel-generer-igen-Koebmandsgaarden2-3-10-25-MOE92-1024x591
Foto: Museum Østjylland

Museum Østjylland i Grenaa lukker den store gule købmandsgård ned for besøg

Det sker med virkning fra lørdag 4. oktober.

Den 300 år gamle fredede bygning er ramt af skimmelsvamp, og trods nedlukning med sanering samt grundig rengøring af bygningen sidste sommer er problemerne nu vendt tilbage.

Det skriver Museum Østjylland i en pressemeddelelse.

Beslutningen kommer efter, at de seneste skimmelmålinger – iværksat af Norddjurs Kommune, der ejer bygningerne – i denne uge desværre har vist et utilfredsstillende resultat.

Også museets personale er ramt af nedlukningen, da medarbejdere i Købmandsgårdens hovedbygning midlertidigt må flyttes til andre af Museum Østjyllands lokaliteter.

”Vi er i en situation, der primært påvirker medarbejderområderne på et niveau, hvor vi ikke kan være helt sikre på, at det er forsvarligt at opholde sig i de berørte områder i længere tid.

Derfor tager vi nu beslutningen at lukke museet helt i en længere periode, mens man kommer til bunds i problemet,” forklarer museumschef Jesper Bækgaard.

Skimmel i loft og ved gulv

I forsommeren 2024 var museet i Grenaa lukket i nogle uger på grund af for høj forekomst af skimmelsvamp i de gamle bygninger.

Dengang blev skimmelangrebet lokaliseret til kælderen under medarbejderkontorerne. Kælderen blev efterfølgende ryddet og saneret, og kontorer og udstillinger i stueetagen grundigt rengjort.

Skimmelsvampen er senest lokaliseret til at udspringe fra områder i træværket på toploftet og ved gulvene på to kontorer. Målingerne viser også, at skimmelen kan måles andre steder i bygningen.

”Det er ikke på et niveau, hvor vi er blevet pålagt at lukke. Samtidig vil vi hellere være på den sikre side og lukke en uge for meget end en uge for lidt.

Vi ved jo også, at der nu skal undersøges og udbedres, og at der i den proces nok bliver hvirvlet endnu mere skimmel rundt. Derfor mener vi, at det er rigtigt at lukke nu,” lyder det videre fra museumschefen.

Strækker sig over flere måneder

Museumsgården er et 300 år gammelt fredet bygningskompleks – og med fredningen følger en række restriktioner.

Ethvert indgreb eller ændring af bygningerne skal ske i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.

Styrelsen rådgiver Norddjurs Kommune og skal godkende alle indgreb i bygningsmassen. 

”Derfor ser vi ind i en lukning, der uundgåeligt vil strække sig over flere måneder. Ingen ærgrer sig mere end jeg, da det er en stor og meget ærgerlig beslutning at lukke museet.

Indtil man er kommet til bunds i problemet, må vi dog prioritere et sundt arbejdsmiljø og sikkerhed for medarbejdere og besøgende,” slutter museumschef Jesper Bækgaard.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.