Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Overrasket en stille aften: Aarhusianer vinder million i Lotto

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil

En småbørnsfar fra Aarhus har haft det store held at blive udtrukket i Millionærgarantien, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Det havde været en stille aften, hvor der egentlig var faldet ro på hjemmet, men så skete der noget, der fik den unge aarhusianer til at spærre øjnene op.

”Fruen var gået i seng med den bette, og så ville jeg lige tjekke tallene på appen. Der var mit navn, og så stod der pludselig en million på min saldo! 1 million og 120 kroner stod der, og jeg tænkte bare, hvad er det for noget?” fortæller han.

Manden, der ønsker at være anonym, havde spillet Lotto i flere år, men regnede bestemt ikke med, at han ville vinde.

Efterfølgende kørte tankerne, og han lå og tænkte på det hele natten. Dagen efter kunne hans kone heller ikke begribe det, og de måtte ringe til Danske Spil for at få den gode nyhed bekræftet.

”Vi havde indtil da været i det der uvirkelige stadie, men så kunne vi tale om, hvordan vi skulle bruge pengene. Vi sidder ikke super stramt i det, men har to børn og købte hus for to år siden, så vi talte om at fremtidssikre. Vi skal også have bygget ud på et tidspunkt, så vi talte helt fornuftigt om tingene,” siger manden.

En idé om Maldiverne

Følelsen i maven ændrer sig for de fleste, når de vinder en stor gevinst, og i den lille familie kan man også mærke en forskel på før og efter.

”Jeg har faktisk lige været inde og få rykket en tand ud. Det kostede 5.000 kroner, og en af de første tanker, jeg havde, var, at det har jeg jo råd til nu, haha.

Det giver lidt mere ro i maven i forhold til det økonomiske med diverse omkostninger og bil og tandlægeregninger – jeg er sådan en, der tænker meget over de ting, så det giver lidt ekstra ro,” siger aarhusianeren grinende.

Udover ro i maven ligger der også en rejse i kortene, når nu der er rullet en rund million ind på kontoen.

”Vi vil gerne på en længere rejse, inden børnene starter i skole – der skal være varmt, og der skal være strande. Fruen havde en idé om Maldiverne,” siger vinderen.

Parret har ikke planer om at lave de store ændringer i hverken hverdag eller job på grund af gevinsten, men har aftalt, at de får 10.000 kroer hver til at bruge på noget, de har drømt om. Hvad drømmene er, melder historien endnu ikke noget om.

Fakta om ‘Millionærgarantien’:
Millionærgarantien fra Danske Spil sikrer, at der hver uge er to Lotto-millionærer – uagtet resultatet af selve trækningen. De heldige vindere trækkes ud fra alle spillede rækker den pågældende uge.

Der har indtil videre – siden den blev indført – været mere end 200 vindere af Millionærgarantien, og der udtrækkes fortsat to nye hver uge.

I tillæg til Millionærgarantien udtrækkes der i hele juni måned i det, der hedder Sommer Lotto, 20 ekstra millioner, så der også er garanteret fem Sommer Lotto millionærer hver uge.

Spil i øvrigt med omtanke. Spil aldrig for mere, end du har råd til at tabe og husk at tage pause.

Kilde: Danske Spil 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.