Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Derfor var krydset i Viby spærret: 21-årig mand fundet dræbt

Af Freja Dumont

Opdateret 

En politipatrulje fandt natten til tirsdag kl 1.11 en 21-årig mand dræbt i en bil i krydset Søndervangs Allé/Ringvej Syd i Viby J.

Patruljen var på vej til en anden opgave i Rosenhøj, da patruljen undervejs til opgaven fandt den 21-årige, der var blevet dræbt af skud. Der var ikke andre personer i bilen.

Østjyllands Politi har efterforsket sagen intensivt hele natten og morgenen og spærrede krydset af, mens der blev sikret spor på stedet. Politiet er fortsat til stede i krydset tirsdag morgen, men afspærringen er ophævet.

“Vi efterforsker ud fra flere forskellige hypoteser, og det er for tidligt at sige noget om, hvad motivet kan være, og hvad der er præcist er sket. Vi arbejder på højtryk for at afklare hændelsesforløbet, og vi hører meget gerne fra vidner i sagen”, siger politiinspektør Brian Voss Olsen.

Søger oplysninger om bestemt bil

Politiet søger særligt vidner, der har været i og omkring krydset mellem kl. 00.50 og kl. 1.11, og som kan have set noget af interesse for efterforskningen. Derudover søger politiet oplysninger om en bestemt bil.

Kort tid efter fundet af den dræbte mand, blev der for enden af Ormslevvej i vestlig retning, fundet en sølvfarvet bil af mærket VW Golf Variant, som var sat i brand.

Politiet kan ikke udelukke, at bilen har været anvendt til omhandlede drab og søger vidner, som har oplysninger omkring bilen. Køretøjet havde påmonteret stjålne nummerplader HG36244.

Har du oplysninger i sagen, eller har du videoovervågning, som kan have filmet bilen på Ormslevvej, eller forløbet omkring drabet, så kontakt Østjyllands Politi via tlf. 114.

De pårørende til den 21-årige er underrettet.

Østjyllands Politi ønsker af hensyn til efterforskningen på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere, men vil give en opdatering på sagen senere tirsdag.

Derfor var krydset i Viby spærret: 21-årig mand fundet dræbt

Derfor var krydset i Viby spærret: 21-årig mand fundet dræbt
Foto: presse-fotos.dk

Del artikel

Andre læser også