Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gerningsmand på fri fod: Politi til stede ved skole i Risskov

Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Betjente fra Østjyllands Politi vil fredag fra kl. 13.00 til 15.00 være til stede ved Ellevangskolen i Risskov.

Det sker i kølvandet på flere episoder, hvor en ung mand har antastet piger fra de mindre klasser.

Fælles for hændelserne er, at de har fundet sted om eftermiddagen på stierne ved boldbanen nær skolen.

Østjyllands Politi var ligeledes torsdag aften til stede i forbindelse med et forældremøde på skolen, hvor en større gruppe forældre var mødt op for at blive orienteret om situationen.

Efterfølgende havde de mulighed for at stille spørgsmål til politiet.

Betjente stiller sig til rådighed

Østjyllands Politi understreger, at der også fredag er mulighed for at stille spørgsmål til betjentene ved Ellevangskolen.

“Vi vil fredag eftermiddag være til stede ved skolen og de tilknyttede boldbaner med uniformerede betjente og den mobile politistation, hvor man er meget velkommen til at rette henvendelse til os, hvis man har noget på hjerte.

Vi hører gerne fra folk, som normalt færdes i området og muligvis måtte ligge inde med nye oplysninger om sagen, mens vi også gerne svarer på spørgsmål og bekymringer fra forældre og børn på skolen.

Alle er velkomne til at kontakte os,” siger vicepolitiinspektør Mads Flansmose fra Østjyllands Politi.

Torsdag meddelte Østjyllands Politi, at der er foretaget afhøringer, søgt med hunde i området og iværksat flere efterforskningsskridt for at finde frem til manden, der har antastet pigerne.

Pigerne beskriver manden som:

  • Dansk af udseende, lys i huden
  • Mellem 20-30 år
  • Stort, kraftigt hår
  • Iført sort tøj

Østjyllands Politi opfordrer til, at man kontakter politiet, hvis man ser en mand, der passer til signalementet, som går rundt i samme område – og at man involverer politiet, hvis man har kendskab til andre sager.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.