Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter tyverier: Politiet efterlyser 45-årig kvinde

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Østjyllands Politi
Foto: Østjyllands Politi

Politiet efterlyser 45-årige Bibbi Sjørslev Sørensen, som mistænkes for adskillige tyverier i dagligvarebutikker.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag.

Ved tyverierne, der er sket flere steder i Østjylland og Midtjylland, er der primært stjålet dyrt kød og vine i større mængder.

Typisk har butikkerne først opdaget tyveriet, når de har konstateret et svind, og derefter har set overvågningen igennem.  

Kan være i Aarhus eller omegn

Østjyllands Politi har i noget tid søgt den 45-årige, som ikke har reageret på telefoniske henvendelser.

Efter tyverier: Politiet efterlyser 45-årig kvinde
Foto: Østjyllands Politi

Bibbi Sjørslev Sørensen har heller ikke været at finde på nogle af de kendte adresser, hun er tilknyttet. 

Derfor beder politiet nu offentligheden om hjælp til at finde frem til hende. 

Hun opholder sig formentlig i Aarhus eller omegn, oplyser politiet, der dog ikke vil udelukke muligheden for, at hun kan befinde sig andre steder. 

Har du set Bibbi Sjørslev Sørensen, eller ved du, hvor hun befinder sig, opfordrer Østjyllands Politi dig til at ringe på tlf. 114. 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag