Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Har du set ham?: Politiet efterlyser denne mand

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto.
Arkivfoto.

Opdatering: Østjyllands Politi oplyser på det sociale medie X, at manden nu er identificeret. Derfor er billederne af ham fjernet fra artiklen.

Østjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere en mand, der er mistænkt for at have medvirket til at bedrage ældre mennesker i Aarhus.

Det melder politiet her til formiddag.

I en pressemeddelelse deler Østjyllands Politi flere billeder af den mistænkte i håb om at få ham identificeret.

Manden er mistænkt for at have begået bedrageri mod ældre borgere ved at have ringet til dem og udgivet sig for at være fra banken, hvorefter han har fået dem overtalt til at udlevere deres kreditkort og pinkode.

Ifølge politiet har han efter opkaldet afhentet kreditkort og pinkode hos de forurettede og brugt dem til at foretage flere kontant-hævninger med kreditkortene i bankautomater.

Mistænkt for to bedragerier

Manden er mistænkt for at have begået to bedragerier i Aarhus, som begge har fundet sted i sidste uge.

På gerningstidspunktet tirsdag den 22. august var den mistænkte mand iført en hvid skjorte med lodrette sorte striber, mørke/sorte bukser og sorte sko på.

På gerningstidspunktet torsdag den 24. august var han iført en mørkeblå skjorte, mørke jeans og sorte sko. Han bar endvidere mundbind og ”pilot”-solbriller.

Hvis du har viden om, hvem manden er, beder Østjyllands Politi dig ringe på telefon 114.

Andre oplysninger, der har relevans for sagen, er også velkomne, lyder det fra politiet.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.