Politiet er rykket ud: Motorvej helt spærret

Opdatering: Motorvejen er nu genåbnet, meddeler Vejdirektoratet.
Nordjyske Motorvej er lige nu helt spærret mellem Aarhus og Randers som følge af et færdselsuheld.
Uheldet er sket i nordgående retning efter 44 Hadsten.
Der er lige nu helt spærret, og en bil skulle ligge på hovedet, skriver P4 Trafik.
Østjyllands Politi er talstærkt til stede:
“Vi er pt. til stede på E45 med flere styrker i nordgående retning umiddelbart efter Hadsten afkørslen, hvor der er sket et færdselsuheld.
Motorvej er spærret i begge retninger og man opfordres til at søge alternative ruter.
Hold jer opdateret her eller på trafikradioen og kør forsigtigt,” lyder det fra politiet, der i en ny opdatering kl. 11:31 tilføjer:
“Vi forventer, at der vil være spærret i ca. 30 min endnu pga. større oprydningsarbejde.”
Motorvejen forventes først genåbnet i løbet af middag, skriver Vejdirektoratet.