ANNONCE
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Politiet med klar opfordring: Tag hensyn!

Af Jonathan Sten Drivsholm

Nu er dagen kommet.

27. december er første af i alt seks dage, hvor det er lovligt for privatpersoner at affyre fyrværkeri.

Men det betyder bestemt ikke, at du skal lade hjernen ligge og glemme hensynet til andre mennesker.

Det er budskabet fra Østjyllands Politi, der i et Facebookopslag kommer med en klar opfordring.

“Vi opfordrer til at tage hensyn til dine naboer (både de tobenede og firbenede), når du fyrer fyrværkeri af i disse dage,” skriver politiet.

Derudover minder Østjyllands Politi om, at det er vigtigt at tage sin forholdsregler, når det kommer til fyrværkeri.

De 5 fyrværkeriråd:

  • Brug altid beskyttelsesbriller
  • Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
  • Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
  • Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
  • Gå aldrig tilbage til en fuser

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Politiet peger på ovenstående råd og tilføjer:

“Fyr fyrværkeri af i lodret retning og vær sikker på, at fyrværkeriet står stabilt til affyring.”

Det er lovligt at købe fyrværkeri fra 15. december til og med 31. december, mens det udelukkende må affyres fra 27. december til og med 1. januar. 

Pas på jer selv og hinanden. Godt nytår!

Del artikel

Andre læser også