Skabte kaos på Aarhus Havn: Politiet med ny melding om demonstration
Tirsdag kort før middag blev Østjyllands Politi opmærksomme på en demonstration, der spærrede for trafikken på Aarhus Havn i krydset Østhavnsvej/Oliehavnsvej/Sumatravej.
Demonstrationen var ikke anmeldt på forhånd, så flere patruljer hastede til stedet for at indelede en dialog med demonstranterne og afhjælpe de trafikale udfordringer på stedet.
På havnen kunne det konstateres, at omtrent 30 personer havde taget ophold på og ved vejbanen i krydset.
15 demonstranter sigtet
Demonstranterne fik påbud om at flytte sig ind på fortovet.
Men trods flere opfordringer fra politiet undlod visse af demonstranterne at efterkomme anvisningerne,
Derfor blev de flyttet fra vejbanen, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Herefter kunne trafikken igen køre som normalt.
Læs også: Kaos i Aarhus: Demonstranter spærrer trafikken I forbindelse med demonstrationen blev 15 personer sigtet for overtrædelse af færdselsloven og for at forstyrre den offentlige orden.
En enkelt person var desuden kortvarigt anholdt, da han nægtede at oplyse sit navn til politiet.