Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Biler måtte undvige betonklodser: Politiet melder ud om kaos på motorvej ved Aarhus

Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Torsdag morgen opstod der kaos på motorvej E45 i begge retninger ved Aarhus, efter en lastbil havde tabt flere betonklodser.

Flere biler punkterede, mens andre måtte undvige betonklodserne ved at køre ud i nødsporet.

Nu er en 47-årig mand blevet sigtet i sagen. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Kort før klokken 06.00 modtog politiet flere anmeldelser om, at der lå tabte sten eller beton på motorvejen i begge retninger på strækningen mellem Aarhus N og Tilst.

Betonklodserne var blevet tabt på den nordgående strækning, men ved faldet var flere klodser blevet knust, og der lå derfor mindre stykker beton på kørebanen i begge retninger.

Helt spærret i en halv time

To øvrige bilister – en 46-årig mand og en 23-årig mand, som kom kørende i nordgående retning – punkterede på grund af den tabte beton, ligesom flere biler måtte ud i nødsporet for at undvige klodserne.

Motorvejen var helt spærret for gennemkørsel mellem 06.13 og 06.45, og der var længere tids kø frem til omkring kl. 08.00.

Et vidne ringede til politiet og fortalte, at han kørte bag ved en lastbil, hvor der hang nogle hvide poser indeholdende betonklodser ud over siden af lastbilen.

Med politiet i røret fulgte vidnet efter lastbilen og kunne videregive nummerplade og placering.

Politiet fik den vej igennem kontakt til chaufføren, som var en 47-årig mand. Han kunne bekræfte, at et spændebånd havde løsnet sig på ladet.

Manden blev derfor sigtet for at forårsage færdselsuheldet.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.