Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Målrettet indsats: Politiet foretager særlig kontrol under Aarhus Festuge

oestjyllands-politi
Foto: Østjyllands Politi

Betjente fra Østjyllands Politis Færdselssektion var i aftes og i nat til stede i det aarhusianske natteliv.

I anledning af Festugen gennemfører politiet nemlig en særlig kontrol af trafikken i det centrale Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Indsatsens primære fokus er at fælde pirattaxaer og ulovlige hyrevogne – og til trods for nogle rolige trafikale timer tirsdag aften og natten til onsdag, var der alligevel noget at komme efter for politiet.

Taxachauffør testet positiv

Indsatsen medførte blandt andet, at en taxachauffør blev testet positiv for narko. Han blev derfor sigtet for narkokørsel.

Betjentene opdagede desuden, at tilladelsen til taxikørsel ikke var tilknyttet det køretøj, chaufføren befandt sig i.

Derudover var der en synssag på bilen, oplyser politiet.

Indsatsen medførte følgende sager:

  • 3 x lov om hyrevogn
  • 1 x hyrevogn – Kørselsforbud (taxameterattest udløbet)
  • 1 x hyrevogn – tilladelse ej tilknyttet
  • 2 x § 54 (narkokørsel)
  • 2 x ej medbragt kørekort
  • 3 x fejl og mangler
  • 1 x cykel uden lys
  • 1 x fører på el løbehjul uden godkendt hjelm
  • 2 x synssag
  • 1 x parkeringsbøde
  • 1 x gul før rødt
  • 1 x hastighed by, bøde

Kilde: Østjyllands Politi

Særlig indsats fortsætter

Østjyllands Politi fortsætter med at holde skarpt øje med pirattaxaer og lignende ulovlige forhold under Aarhus Festuge.

“Vi opfordrer desuden til, at man aldrig tager en pirattaxa hjem fra byen – uanset, hvor fristende det måtte være, når du er træt og bliver tilbudt et hurtigt lift hjem.

Få lavet en aftale på forhånd, så du ved, hvordan du kommer hjem. Tag en rigtig taxa, benyt dig af offentlig transport eller få nogen, du kender, til at hente dig.

Så undgår du at blive fristet af et billigt lift, når du har fået lidt alkohol indenbords,” lyder de gode råd fra Østjyllands Politi.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.