Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor aktion: Politiet slår til mod adresser i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Opdatering: Under dagens store aktion har politiet anholdt fem mænd, der alle er mistænkt for at være involveret i en sag om indførelse af store mængder narko til Danmark. Sagen omhandler bl.a. 466.000 tramadolpiller, 2,5 kg kokain og 96 kg hash. Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse her til eftermiddaglæs mere om sagen her

Politiet har netop sat gang i en stor aktion, der foregår på flere forskellige adresser i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi på X.

“Vi er til stede på bl.a. flere forskellige adresser i det vestlige Aarhus i forbindelse med en større koordineret aktion mod et organiseret narkonetværk.

Pt. ikke yderligere kommentarer, men opdatering med uddybende oplysninger følger senere på dagen,” lyder den korte melding fra politiet her til formiddag.

Ny udmelding senere i dag

Opfølgende meddeler Østjyllands Politi, at den koordinerede anholdelsesaktion også omfatter planlagte ransagninger på adresser i Skanderborg og Hedensted samt i øvrige dele af Aarhus.

Ransagningerne er foretaget på baggrund af kendelser fra retten.

Politiet vil ikke oplyse yderligere om aktionen i øjeblikket, men oplyser, at de kommer med en ny udmelding senere på dagen.

Del artikel

Andre læser også