Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flere tilfælde i weekenden: Østjyllands Politi søger vidner til stenkast mod tog

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Henover weekenden har politiet modtaget anmeldelser om tre forskellige episoder, hvor der er blevet kastet med sten mod kørende tog i nærheden af Kongsvang Station i Viby.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Den første anmeldelse kom fredag eftermiddag kl. 16.17, hvor der – ifølge anmeldelsen – fra et sted omkring Ringgadebroen i Aarhus C var blevet kastet med sten mod et tog, der kom kørende i retning mod Hovedbanegården.

Politiets indledende undersøgelser har dog i stedet peget i retning af, at gerningsstedet var omkring broen ved Kongsvang, som derfor efterfølgende blev afspærret og undersøgt nærmere.

”Det er selvfølgelig noget, vi ser på med alvor på. Heldigvis er ingen personer kommet til skade i forbindelse med episoderne fra weekenden.

Men det har påvirket trafikken og togdriften, hvilket naturligvis kan være frustrerende for de togrejsende og øvrige trafikanter,” lyder det fra fg. politiinspektør hos Østjyllands Politi, Anders Uhrskov.

Unge gerningsmænd i søgelyset

Søndag eftermiddag kl. 17.00 modtog Østjyllands Politi en lignende anmeldelse om et stenkast mod et tog – denne gang fra en nærtliggende gangbro mellem Gammel Kongevej og Christian X’s Vej i Viby.

Patruljer blev igen sendt til stedet for at undersøge området nærmere og foretage sporsikring af gerningsstedet, mens toget senere på aftenen blev undersøgt nærmere.

Søndag aften kl. 20.35 var den så gal igen.

Her modtog Østjyllands Politi sin tredje anmeldelse i løbet af weekenden fra togpersonalet om, at der lige efter Kongsvang Station havde stået nogle personer og kastet med sten mod toget, inden de var løbet væk fra stedet i østlig retning.

Ifølge politiet kan der være en sammenhæng mellem episoderne, hvilket nu efterforskes nærmere.

Gerningspersonerne beskrives som værende yngre mænd i alderen 14-17 år.

”Vi har allerede modtaget nogle gode henvendelser fra et par borgere, men vi hører stadig gerne fra vidner i området omkring gerningsstederne og gerningstidspunkterne med muligt kendskab til episoderne,” udtaler fg. politiinspektør Anders Uhrskov.

Har du nyttige oplysninger i sagerne, opfordrer Østjyllands Politi dig til at ringe 114.

Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien