Efter alvorlige ulykker: Politiet tester nyt tiltag i kampen mod lattergas
Politiet har de seneste år kunnet konstatere markant stigende udfordringer med lattergas i trafikken.
Det understreges især ved en række alvorlige ulykker, hvor lattergas har spillet en rolle.
Indtil nu har patruljerne ikke haft et apparat til at screene for indtaget af lattergas, når de rykker ud til ulykker eller stopper køretøjer til kontrol, som man eksempelvis har til alkohol og narkotika.
Men det skal et nyt pilotprojekt forsøge at lave om på.
To politikredse tester lige nu et nyt screeningsapparat, der skal gøre det lettere for patruljerne at screene på stedet og samtidig have en præventiv effekt hos trafikanterne, da der er større risiko for at blive opdaget.
Nye regler er trådt i kraft
Der er tale om et blæseapparat, der fungerer på samme måde som et alkometer, hvor testpersonen skal blæse ind i et mundstykke, hvorefter udåndingsluften testes for indhold af lattergas.
Ligesom med alkometeret kan lattergasapparatet alene bruges som et screeningsværktøj, der giver patruljen en indikation af, om føreren har indtaget lattergas.
Resultatet kan altså ikke anvendes som bevismiddel, og føreren skal derfor stadig have udtaget en blodprøve.
Apparatet åbner dog alligevel for, at markant flere personer kan testes og dermed opdages. Samtidig giver screeningen mulighed for, at færre ikke-positive personer køres til blodprøveudtagning på sygehuset.
Pilotprojektet kommer i kølvandet på de nye regler, der trådte i kraft den 10. november 2025, og som kriminaliserer kørsel under påvirkning af lattergas, idet dette kategoriseres som narkokørsel.
Blandt de første i Europa
De seneste år har politiet nemlig set en markant stigning af lattergas i trafikken.
I 2019 modtog politiet 57 anmeldelser af færdselsrelaterede sager, hvor lattergas indgik. Sidste år var tallet 866 – altså mere end en tidobling på bare seks år.
Derfor kaldes det nye apparat kærkomment og de foreløbige meldinger positive.
“Det er et operativt godt værktøj, der er nemt at betjene på samme måde som alkometeret.
Med lattergasapparatet og de nye regler håber vi, at vi kan få lattergas – om ikke helt væk – så i hvert fald begrænset i trafikken og dermed undgå de alvorlige uheld, som vi desværre har set alt for mange eksempler på,” siger Steen Harpsøe, politiinspektør i Københavns Vestegns Politi.
Udover i Københavns Vestegns Politi bliver det nye screeningsapparat også testet hos Fyns Politi.
Kan spores længere end antaget
Pilotprojektet, der gennemføres i samarbejde med forskere fra de Retsmedicinske Institutter ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet, kaster også lys på, hvor længe lattergas kan spores i kroppen.
Den seneste forskning fra Aarhus Universitet, som har anvendt lattergasapparatet i kliniske forsøg og sammenlignet med bl.a. blodprøver, giver ny viden om sporing af lattergas.
“Vores foreløbige resultater indikerer, at lattergas kan spores markant længere end før antaget – både i udånding og blodprøver,” fortæller Charlotte Uggerhøj Andersen, overlæge ved Institut for Retsmedicin og Klinisk Farmakologi på Aarhus Universitetshospital.
Tidligere har der nemlig floreret en overbevisning om, at lattergas hurtigt er ude af kroppen igen, og derfor nærmest er umuligt at spore.
Men den foreløbige forskning viser altså nu, at sporing fortsat kan ske nogle timer efter indtagelse.
Pilotprojektet har kørt siden 1. januar 2026 og fortsætter som udgangspunkt frem til, at der er 50 positive screeninger.
Herefter vil pilotprojektet blive evalueret og vurderet i forhold til at blive en fast del af udstyret i alle politikredse.