Piger opsøgt af mand på legeplads: Nu søger politiet vidner i sagen
I søndags modtog Østjyllands Politi en anmeldelse fra en mor, som fortalte, at hendes døtre på 6 og 10 år var blevet opsøgt af en mand og udsat for blufærdighedskrænkelse på en legeplads i Aarhus.
Ifølge anmeldelsen havde manden “befølt” pigerne og forsøgt at få dem til at gå med sig. Pigerne var hurtigt løbet hjem til deres mor, som kontaktede politiet.
Nu søger politiet vidner i sagen, som fandt sted på Janesvej i Brabrand.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
Helt konkret søger efterforskerne vidner, som har gået, løbet eller cyklet på stien tæt på legepladsen i tidsrummet mellem kl. 16.35 – 16.45, og som har set en mand ankomme til eller forlade legepladsen.
Læs også: Opsøgt af mand: Piger blufærdighedskrænket på legeplads i Aarhus Pigerne har beskrevet manden
Politiet har fået pigerne til at beskrive manden på legepladsen.
De beskriver ham som:
• Ældre af udseende
• Arabisk af udseende
• Sort/brunt hår
• Iført sort tøj
• Havde gule tænder
Siden har Østjyllands Politi efterforsket sagen, men det har endnu ikke ført til anholdelse.
Politiet har fortsat ekstra opmærksomhed i området.
Har du oplysninger til sagen, så kontakt politiet på tlf. 114.
