Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Har du set dem?: Politiheste patruljerer i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Østjyllands Politi
Foto: Østjyllands Politi

Måske er du stødt på lidt af et særsyn i Aarhus’ gader de seneste dage.

Vi har nemlig fået besøg af et par af betjente fra rytterisektionen ved Københavns Politi.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Bøderegn over bløde trafikanter

Politihestenes besøg sker i anledning af The Ocean Race, som Aarhus er vært for til og med i morgen – torsdag den 8. juni.

Hestene har patruljeret i midtbyen siden mandag, og det har bl.a. flere aarhusianske cyklister fået at mærke.

I løbet af tirsdag tildelte betjentene fra rytterisektionen 8 bøder til cyklister, der cyklede med mobilen i hånden, og 2 for kørsel på elløbehjul uden hjelm, skriver Østjyllands Politi.

Politiets rytterisektion blev genindført i 2018 efter at have været nedlagt siden 2012.

Det ridende politi benyttes ofte til ceremonielle begivenheder – som fx Folketingets åbning og Dronningens Nytårskur.

Hestene er desuden gode til at vise synlighed på en anden måde, end politiet kan i en patruljebil. På den måde indgår de dagligt i politiets tryghedsskabende og dialogfremmende indsats ved at patruljere i udvalgte områder.

I Aarhus kan du møde politihestene og deres ryttere indtil torsdag.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.