Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fokus på overset emne: Politikere inviteret til valgdebat i partybus

Drikkevand, sikkerhedspolitik og formueskat er nogle af de emner, der har trukket overskrifter i valgkampen hidtil.

Men det er ikke alle, der føler sig hørt.

Mange studerende har savnet fokus på de emner, som er vigtige for dem, og derfor tager de nu sagen i egen hånd.

Fredag den 20. marts afholder Danske Studerendes Fællesråd valgdebat i en partybus i Aarhus med kandidater fra flere partier.

Det fortæller Anton Stubbe Teglbjærg, forperson i Danske Studerendes Fællesråd (DSF), i en pressemeddelelse:

”I valgkampen er de studerende blevet fuldstændig oversete, og derfor tager vi nu sagen i egen hånd og arrangerer valgdebatter, hvor vi udelukkende skal tale om det, der er vigtigt for landets studerende.

Vi har lejet en partybus i Aarhus, hvor vi glæder os til at byde studerende og politikere velkomne til debat om muligheden for at genindføre det sjette SU-år, halveringen af en lang række kandidatuddannelser og manglen på boliger, studerende kan betale.”

Disse politikere deltager

Tre politikere har meldt deres ankomst til valgdebatten.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), folketingsmedlem Sofie Lippert (SF) og Mathilde Hjort Bressum (V), som er folketingskandidat samt byrådsmedlem i Aarhus.

Valgdebat i partybus

Tidspunkt: Fredag den 20. marts klokken 17.30 – 18.30

Rute: Fra Frederik Nielsens Vej 2 og retur til Frederik Nielsens Vej 2 i Aarhus.

Moderator: Anton Stubbe Teglbjærg, forperson i Danske Studerendes Fællesråd

Politikere: Christina Egelund (M), Sofie Lippert (SF), Mathilde Hjort Bressum (V)

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) repræsenterer 150.000 studerende på de videregående uddannelser i Danmark.

Debatten er arrangeret i samarbejde med det lokale studenterråd på Aarhus Universitet og i busserne får politikerne et publikum bestående af studerende fra forskellige uddannelser i byen.

Efter debatterne ankommer busserne til fredagsbar på Aarhus Universitet, hvor ungdomspartierne i byen også er inviteret med til samtaler og noget koldt at drikke.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.